­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT


- Smidighed:

- Sidder i både muskler og led:


En vis smidighed er nødvendig for at du kan udføre de bevægelser, der er en del af din dagligdag - og især din sport. Smidigheden afhænger af, hvor elastiske dine muskler og sener er, hvor meget dine led kan bevæge sig, og hvor løse dine ledbånd er.

Leddene er bygget til ganske bestemte bevægelser - du kan fx kun bøje og strække knæet i én retning, mens du rotere skulderen hele vejen rundt. Bevægelserne bestemmes af den form, som knoglerne i leddet har, og ledbånd og ledkapslen er med til passivt at sørge for, at bevægelserne er rigtige. Hvis ikke du jævnligt fører leddene ud i yderstillingerne, vil ledkapslerne skrumpe, så bevægelsesfriheden indskrænkes.

Bevægelse i leddene styres aktivt gennem musklerne. For at leddene kan bringes ud i yderstillingerne må muskler og sener (musklernes forbindelser til knoglerne) være strækbare. Muskler skal jævnligt strækkes for ikke at forkortes. Det ved du, hvis du har haft benet i gips: benet var stift, da gipsen blev taget af. Og handicappede, der ikke har kontrol over deres muskler, kan have glæde af at blive strukket igennem. Ellers trækker musklerne sig langsomt mere og mere sammen.

- Smidighed forebygger sportsskader:
Jo mere smidig du er er, jo lettere er det at undgå sportsskader. Det er nemlig lettere at udføre de bevægelser, der skal til for at undvige en modspiller på boldbanen eller tage af for et fald på ski-pisten.
Varme muskler er mere elastiske, så start altid med opvarmning. Når kroppen er varm, kan du strække musklerne, så du får bevægelsesfrihed i alle led. Det er især vigtigt at være smidig i de muskler og led, du belaster mest i din sport. Efter en løbetur, håndboldkamp eller dag på ski skal du slutte af med at strække ud, så musklerne ikke forkortes. Det bliver de ellers når du bruger dem - og det hæmmer dig, når du skal bruge dem næste gang. Udspænding øger blodgennemstrømningen - det fjerner affaldsstoffer og tilfører energi og byggestoffer, der skal til for at muskelen kan komme sig og reparere småskader.

- Det gode stræk:
Vær omhyggelig, når du lærer strækket. Det skal være de rigtige muskler du strækker - og ikke nogen, der laver en bevægelse, der bare ligner. Slap af i de muskler, du ikke bruger.
Koncentrer dig om at mærke, hvad strækket gør ved din krop - og hvordan du kan gøre det bedre. Brug vejrtrækningen og gå dybere ind i strækket for hver udånding.

Hold strækket i mindst 25 sekunder - og gerne i flere minutter, hvis det er de store muskelgrupper, du arbejder med. Det skal være et langt, sejt stræk, og du må ikke hugge op og ned. Stræk hele kroppen igennem.

- Stærke muskler stabiliserer led:
Nogle mennesker - især kvinder - er meget smidige, fordi de har løse ledbånd. For at undgå skader må de have særligt stærke muskler. De løse ledbånd stabiliserer nemlig ikke leddene så godt som “normale” ledbånd, og i farlige situationer må musklerne hjælpe med til at stabiliserede leddene, så de undgår overbelastning. Det samme gælder mennesker, der mangler eller har dårlige ledbånd efter skader. Men det er vigtigt at alle musklerne omkring leddet (fx lår- og hasemusklerne eller ryg- og mavemuskler) er stærke - ellers går det for alvor galt.

- Små børn er slangemennesker:
Små børn kan uden problemer sutte på storetåen, sidde på hug med fodsålerne fladt på gulvet og bukke sig sammen, så de med strakte ben kan nå ned til tæerne. Men det ændrer sig, når de vokser. Omkring skolealderen og især i de tidlige teenageår, når børnene vokser hurtigt, går det brat nedad med smidigheden. Det skyldes de kraftige forandringer, som hele kroppen gennemgår. Knogler, muskler og sener vokser ikke lige hurtigt, og koordinationen af bevægelserne kan slet ikke følge med.
Til gengæld bliver smidigheden lynhurtigt forbedret, når børnene er blevet til unge voksne. Mange 18-årige har led, der er lige så smidige, som da de blev født. Til gengæld er der bevægelser, de ikke kan gøre - simpelthen fordi lemmerne er vokset forskelligt i forhold til hinanden.

../em

 

­