­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- Amsterdam Karate Cup 2018...

- Søndag d. 1. april mødte Bushi op med et noget stækket mandskab til Amsterdam Karatecup, Holland. To kæmpere havde meldt fra på grund af skader, så de fire kæmpere fra Bushi, hvoraf en var svækket pga. en fiberskade, skulle vise deres værd ved dette udtagelsesstævne.

Lørdag d. 31. marts var der indvejning og registrering af kæmperne. En enkelt kæmper havde kæmpet lidt med vægten, helt tilbage til tiden op til de Danske Mesterskaber i Holstebro. Men stod sikkert distancen og klarede kravene til vægtklassen, med et kilo margin.
amsterdam 2018 01
amsterdam 2018 03
- Erika og Vanesa under opvarmning søndag -
 - Stævnedag den første april:
Klokken 8.30 var Bushi`s første kæmper Philip Carlsen på arealet i klassen: Male senior +84 kg. Første kamp var mod Leroy Velzel, en aggresiv Hollænder, som lidt heldigt fik anerkendt et par scoringer. Philip pressede på, med mange overbevisende forsøg, men ikke nok til at overbevise de lokale dommere. Han taber 0-3. Hollænderen vinder også de næste kampe, men taber semifinalen, og således er Philips chance for kampen om bronze ude.

Næste kæmper var klubbens nye Landsholdskæmper i minus 47 kg klassen: Erika Batakujevic. Hende første kamp var mod Maelle Maes fra Belgien. Erika er top motiveret og vinder stærkt overbevisende før tid med sifrene 8-0. Næste kamp stod mod Luna Helbers fra Holland. Lidt mere forsigtighed her mod kæmperen med "Hjemmebanefordel".
Erika for sat et par solide angreb ind og vinder kampen 2-0. Semifinalen er mod hendes rival fra Sportskarate: Trine Fury Lind. Selv om de to piger kæmper i samme klasse, har de aldrig mødt hinanden i kamp tidligere. Erika presser fra start og kommer foran, først me 1-0, og dernæst til yderligere føring 2-0. Hun presser fortsat, og Trine kommer ind med en kontra scoring til stillingen 2-1. Trine presser mere markant og får udlignet til 2-2. Da Erika har første scoring "Sensio" vil hun vinde kampe ved uafgjort. Trine får, uheldigt for Erika sat endnu et point i de sidste sekunder og erika taber dermed kampen 2-3. Trine Fury Lind går hele vejen og vinder Guld. Amsterdam Karate Cup kærte ikke efter WKF regelsæt, så Erika skulle ud i en kamp om Bronze, som hun desværre taber, så en top fem plasering, blev det til.

Vanesa Radakovic kæmpede i klassen Kadet 14-15 årige piger plus 54 kg. Vaneda har pådraget sig en slem "Fiberskade" i baglåret, som har givet hende den udfordring, at hun ikke har været i stand til at træne i de sidste to måneder - Men, da dette er er "Udtagelsesstævne", ville hun absolut stille op til kamp, til trods for sin fiberskade og samle point, og for at gøre sig gældende til udtagelse til landsholdet. Aftalen var at "Kun bruge hænder" i sine kampe. Første kamp var mod Olivia Kilic fra Holland. Vanesa lægger forsigtigt ud, af hensyn til sin skade og vinder 4-2. Anden kamp skulle stå mod en Svensker. Hun måtte desværre trække sig, også på grund af en skade, så den vindes uden kamp. Tredje kamp skulle Vanesa møde endnu en Hollænder, Danniel Jonkers. Vanesa lægger et hårdt pres fra starten og arbejder, som om hun ikke var skadet. Vanesa vinder overbevisende 7-3. Efter den kamp har hun voldsomme smerter i den "Gamle" skade i baglåret og modtager behandling i pausen mellem kampene. Vanesa står nu i semifinalen mod den tredje Hollænder Roos Kölker. da kampen starter op, er det tydeligt at Vanesa er mærket af sin skade halvt henne i kampen, vælger hun at afbryde kampen, da hun ikke er i stand til at støtte på benet. Kampen står på det tidspunkt 4-1 til Hollænderen, Vanesa ender i top fem.

Otte-årige Maja Radakovic, søster til Vanesa, var sidste kæmper på arealet. Maja møder en Tysk kæmper, Jamila Weiß. Maja kommer lidt for sent igang, og Tyskeren får desværre overtaget i kampen som ender 2-5. Jamila Weiß taber næste kamp og Maja må desværre nøjes med en kamp til dette stævne.

Siden Amsterdam Karate Cup, har der været en massiv kretik af dommerstandarden ved stævnet. Resultatet og anerkendelse af stævnets resultater har efterfølgende været drøftet i Dansk Karateforbunds eliteudvalg.

/red.
­