Er det økonomien, som sætter en dræbende stopper for, at ens evner, ens talent - vil forblive nedgravet. Er penge det der afgør, at man bliver frasorteret, eller man ser sig nødsaget til at stoppe. Får økonomien sat det slag ind, som vil afgøre at man aldrig, vil få udløst sit fulde potentiale. Man kan kun gisne om, hvad der kunne være sket.

Det lyder dystert. Men er det dét, der er virkeligheden?
I forbindelse med kaffemøderne i Dansk Karate Forbund, nævner flere økonomi som et afgørende element, for at kunne forfølge sit talent. Hvorfor stopper ungdomsatleten, som tilsyneladende både kan og vil? Er det så forbundets, klubbernes eller forældrenes økonomi - der sætter udviklingen på standby?

Hvad med "DEN manglende indsigt", af hvad det rent faktisk kræver - og den "overraskelse" der følger med? Er det mere det, der er virkeligheden? eller kunne det være noget helt tredje - eller en kombination af flere?

En påstand jeg kunne smide på bordet, sådan en rolig sommer eftermiddag, kunne være - at vi endnu IKKE, har oplevet et ungt menneske, som har været inde omkring forbundets talent og elitearbejde - stoppe på grund af manglende økonomi. Tværtimod. Vi støtter vores ungdomslandshold massivt.

Økonomi er selvfølgelig et issue!
Hvad nu hvis økonomien ikke var en begrænsning, hvad så? Så ville alting bare være langt nemmere, ikke sandt. Men sådan er det jo ikke. Så hvad er det, der gør at denne udfordring opleves? Hvad menes der med det? Hvad er det, der gør karaten dyr, og kan vi på nogen måde gøre det billigere?