­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- Comeback for det Danske landshold.

- Bushi var igen vært for det officelle Danske kumite landshold. Og igen modtog vi stor ros for vores kampsportscenter her i Helsinge. Den store ros smitter forhåbentlig også af på Gribskov kommune og arbejdet med at blive en elitekommune. Måske vil flere rykke teltpælene op og finde bopæl i det Nordsjællandske, hvis de vil træne seriøs kampsport.

- Denne "Comeback" viser at vi har de optimale forhold til de officielle Danske landshold, men også at vi som klub har rammerne til udvikle og bevare talenter her i området. I forbindelse med at Karate er blevet en OL disciplin fra 2020 lægger Dansk Karateforbund op til at der skal være kraftcentre fordelt landet over. Bushi har selvfølgelig budt ind på denne opgave, så vi er derfor klar til at optimere uddannelsen af vores instruktørtrup.

lh 180818 01- Landstræner Allan Busk forklarer seniorlandsholdet om taktisk forståelse i kampen -

- Næste store skridt for Danmark er WKF VM i Madrid, Spanien:
Landsholdets sidste store stævne i år er WKF VM i Spanien hvor seniorkæmpere fra 18 år og op samles d. 6. - 11. november i Marid. Bushi har desværre ikke kæmpere udtaget denne gang, da vores seniorkæmper gennem mange år, Philip Carlsen, har valgt at lægge sin landsholdskarierre på hylden og lade de unge kæmpere komme til.

Næste skridt for Bushi`s kæmpere er de to udtagelsesstævner: Lion Cup i Luxemburg og Polish Open i Beilsko - Polen. Her er det resultaterne der tæller i kampen om pladsene på landsholdet, som er blevet reduceret den del efter vi er kommet med på OL programmet. Reglen er enkel: Du skal slå de eksisterende landsholdskæmpere, for at komme i betragtning.

- SKIF Landshold:
Bushi er igen vært for et stort event, d. 8.-9. september, hvor SKIF Danmark, samler vores SKIF stilarts landshold i et kæmpe "Kick Off" i forberedelserne op imod SKIF Stilarts VM i Tjekkiet til efteråret 2019, hvor Bushi gerne skulle stille med en god håndfuld kæmpere. Bushi ser frem til igen at få en stilarts Verdensmester som i 2012, hvor Bushi fik to SKIF Verdensmestre, to Sølv og to Bronze i OL-Byen Sydney, Australien.

- Hele tre verdensforbund:
Bushi er helt unikt medlem af tre verdensforbund, nemlig: World Karate Federation (WKF), Shotokan Karate International Federation (SKIF) og Wado International Karate Federation (WIKF). Således er det muligt at opnå mesterskaber i alle tre forbund. WKF er det største forbund af dem alle og har kæmpet om at få Karate med på det Olympiske program. Det er som bekendt optaget og med i Karatens hjemland Japan i Tokyo 2020.

/red.

lh 180818 02- Kampsportscenteret var tæt pakket af udøvere. Her er det Kadet og juniorlandsholdet -
­