­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT
- Bølgen ruller videre for Bushi ved Gladsaxe Cup 2014...

Omend det var under andre forhold end det stilarts EM, Bushi’s kæmpere netop har deltaget ved, så fortsatte klubbens kæmpere med hente medaljer på stribe ved Gladsaxe Karate Cup i d. 17. - 18. maj Bushi stillede med mange af de kæmpere som gerne skulle tegne fremtiden for klubben og efter weekendens indsats ser det meget lyst ud. Ud af 12 kæmpere lykkedes det de 11 af dem at hente metal med hjem, fordelt med 4 guld, 1 sølv og 6 bronzemedaljer. (Laura Lyck, kunne ikke deltage pga. migrene)
 
De mest bemærkelsesværdige medaljer stod Amalie Bengtson og Victor Emborg Larsen for, da de vandt guld i deres respektive klasser. Begge kæmpere er blot 10 år, men allerede nu viser de karate af høj klasse, samt stor taktisk forståelse. Amalie har på det seneste vundet flere turneringer i både Danmark og Sverige og hun bliver bare bedre og bedre for hver gang. For Victor var det blot anden gang han fik lov til at stå øverst på skamlen, men med den indsats bliver det bestemt ikke sidste gang.

glxcup 14 01- Arnar Olafsson debuterede i Master Kata -

 - Der var dog flere som overaskede med flotte bedrifter, således vandt 10 årige Andreas Jul-Larsen Bronze, Samme bedrift stod 11 årige Mads Mainz Bendtsen for. Dette var begge drenges flotteste resultat til dato. Ingen af de to drenge har vundet medalje før, men de arbejder hårdt for at komme med der hvor det er aller sjovest, nemlig på toppen. Det udløste da også jubelbrøl i Bushi lejren, at det endelig lykkedes dem at komme med op på medaljeskamlen. Frederik Bengtson på 14 år vandt ligeledes Bronze efter at have kæmpet tre meget hårde kampe. Frederik er i den aldersklasse hvor det måske er allersværest at begå sig. Men Frederik viste at han har modet og med mere rutine kan fremtiden sagtens byde på flere medaljer til ham.
 
Bushi havde også 2 masters kæmpere med ved stævnet. Søren Schwartz vandt Sølv i hans kumiteklasse, mens Arnar Olafsson stævne debuterede, ved at stille op i kata, og vinde en flot Bronzemedalje.
 
Der var også medaljer til de mere rutinerede kæmpere, således vandt Rasmus V. Mortensen Guld i kadet 14-15 år efter efter en meget overbevisende indsats og  Aexander Nastasijevic vandt Guld i drenge 13 år, hvor han viste hvor klogt og rutineret han kan kæmpe. Det blev ligeledes til Bronzemedaljer til Daniel Stauning kadet 14-15 år, og Sebastian Nastasijevic 10 år.

Læs også artikel i Ugeposten: "klik" her >>

/red.
 

glxcup 14 02- Amalie Bengtson viser sportslig attitude -
glxcup 14 03 - Victor Larsen vinder en af de fire Guld -
glxcup 14 04 - Alex sætter hans stærke våben til Ippon scoring (3 point) -
­