Kampsportsevent d. 1. februar på Helsinge Gymnasium Lørdag d. 1. februar 2014 afholdes en stor kampsportsevent i Helsinge. Eventen bliver afholdt fra kl. 11.00 - 16.00 og man kan komme og gå som man har lyst. Adgang er nemlig gratis. Klubberne der deltager ved eventen er: Helsinge Taekwondo, Bushi Karate, Bokseteam Helsinge, Judo Ramløse, Bushi Brazilian Jiu-Jitsu og Bushi Kickboxing. I øvrigt deltager U-huset i Helsinge. Formålet med eventen er, at skabe opmærksomhed og interesse omkring kampsport, og vise forskellene ved de forskellige grene af kampsport. Desuden finder vi det vigtigt, at skabe et solidt netværk mellem kampsporterne og vores lokale miljø, så alle føler sig velkomne. Kampsport er så meget mere end kamp. Der er tale om god træning, teknik og diciplin. Derudover får man et socialt netværk, hvor man rundt omkring i klubberne bliver mødt med entusiasme, engagement og frem for alt venskab og sammenhold. Kampsportseventen afholdes i kantinen på Gribskov Gymnasium, hvor der vil være stande for de forskellige kampsporter. Der vil være opvisninger løbende hen over dagen, og man kan prøve forskellige aktiviteter, der er knyttet til standene. Der vil kunne købes mad og drikke på stedet. Så kom og vær med til, at skabe en hyggelig, sjov og lærerig dag, tag gerne hele familien med. Kampsport er for alle. /red. |
Bushi i samarbejde med de andre kampsportsklubber i Gribskov om denne event Læs mere på Facebook: "klik" her >> |
- Visninger: 2690