­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT
- Imponerende DM i Helsinge.

- Dansk Karate Forbund afholdt i weekenden årets officielle DM og det var for 3. år i træk, Bushi stod for værtskabet. Det blev et helt enestående DM, der både i antallet af deltagere og tilskuere blev det største karate arrangement der har været afholdt på dansk jord. 612 deltagere fra 48 klubber, 51 danske og internationale danske dommere og mere end 1000 betalende tilskuere gjorde at hallen på et tidspunkt havde over 1500 mennesker samlet omkring arealerne. Alt forløb efter planen og der var store roser fra alle for det meget flotte arrangement som Bushi’s mange frivillige havde en stor andel i.

På det sportslige plan var der også mange positive ting at sige om Bushi. Det blev til 2 Danmarksmestre, 4 sølvmedaljer og 8 bronzemedaljer, hvilket var meget mere end klubben havde turdet håbe på før mesterskaberne. Klubbens 1. prioritet er stilarts EM om en måned og det er først her klubben håber at kæmperne topper for alvor.


- Sensei Erling Marcussen
og Danmarksmester 2014 Philip Carlsen -

- Bushi kæmpere og en del af de frivillige ved DM -

 - Philip Carlsen og Sebastian Nastasijevic blev de 2 der det næste år kan pryde sig med titlen som Danmarks bedste, en ære de begge har prøvet flere gange før. De var således forsvarende mestre fra sidste år og klarede dermed på fornemmeste vis at forsvare deres titler. Philip vandt seniorernes +84 kg og Sebastian klassen for 9 årige drenge.

Sølvmedaljerne blev vundet af Alexander Derrett cadet –70 kg, Laura Lyck piger 13 år, Daniel Stauning Drenge 13 år +50 kg og endelig Thomas Rosenstrøm i master +35 år. Disse 4 kæmpere tabte deres finaler efter at have ydet stor modstand og selvom det ikke blev øverste trin af skamlen kan de være stolte af deres præstationer.

Bronze blev vundet af drenge cadet holdet bestående af Thomas Rytter Meisner, Rasmus V. Mortensen og Alexander Derrett, samt individuelt af Alexander Nastasijevic drenge 13 år –50 kg, Amalie Bengtson piger 10 år, Freja Mainz Bendtsen piger 8 år, samt dobbelt bronze til Victor Jay i junior –61 kg og i den klassiske Ippon Shobu disciplin.

Dermed kan de mange kæmpere og frivillige holde en velfortjent stævne pause frem til den 3. maj hvor kæmperne igen drager over sundet for at deltage i en stor international turnering i Helsingborg, Sverige.

- Freja Bendtsen 8 år sætter en scoring og blev senere bronzevinder -

- Sebastian Nastasijevic viser stærk attitude ved scoring - 

- Philip Carlsen med et perfekt spark til hovedet og 3 point på tavlen -

­