­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT
- Fire sortbælter mere til Bushi...

- Fire elever mere fra Bushi bestod prøven til Shodan (Første grad af det sorte bælte) ved efterårets SKIF Danmark graduering i Valby, København i dag d. 2. november 2014.

Toppen at instruktører fra SKIF Danmark var samlet i Musashi`s lokaler til sortbæltegraduering i Valby. Shihan Bruno Jensen 8. Dan, Jacques Dupont 7. Dan og Leif Pletner 6. Dan skulle vurdere de elever som skulle til Dantest.

Kenneth Danielsen, Søren Schwartz, Rasmus Olsen og Alexander Derrett bestod alle den hårde prøve. Det skal nævnes at, Kenneth Danielsen havde i dagens anledning, afbrudt sin uddannelse og fløjet ind fra Stockholm for at graduere. Tidligere på året var det som bekendt Emil Rosenstrøm der klarede skærerne til "Shodan" på SKIF Sommerlejr.

dangradu 14 01 
- Kenneth Danielsen Shodan -

- En prøve til sort bælte er ikke noget man bare lige "får". Det kræver mange timers træning. Det kræver b.la at man i tiden op til gradueringen vælger at sige nej til både venner og familie, når man inviteres til fest eller fødselsdag. Vælger at stå op kl. 05.00 om morgenen for at træne inden man går på arbejde eller i skole. Vælger at bruge flere søndage på at køre til andre SKIF klubber, hvor man ved der undervises i det pensum man skal op i.

Det er et fokus man sjældent finder i andre sportsgrene, Det er det der gør Karate til noget helt specielt. Karate ændrer mennesker og deres adfærd, deres opfattelse af de små ting der sker i hverdagens Danmark. Det gør mennesker til at være mere harmoniske, samt at være ydmyge og tilpasse sig samfundet og arbejdsmarkedet på en særegen måde.

Egentlig er en ”Sortbælte” bare en ”Hvidbælte” der ikke har givet op. Giver du op, opnår du intet – Giver du ikke op, kan du opnå alt. Det gælder også udenfor Karateverdenen.

Bushi inviterer til ”Shodan-Party” i januar måned, nærmere dato kommer senere. Festen holdes på Japansk manèr, som er en hyldesfest til de fem Shodan`er. Alle festens deltagere møder op i deres Gi`er og fejrer hovedpersonerne. Festen skal ligeledes Emil Rosenstrøm som har været til prøve på SKIF sommerlejr.

Stort tillykke herfra

/red.

dangradu 14 02
- Fra venstre er det: Søren Schwartz, Alexander Derrett og Rasmus Olsen, alle Shodan -

­