­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- Fornemme resultater
ved dette års DM...


- Bushi var i den forgangne weekend igen værter for Dansk Karate Forbunds officielle Danmarksmesterskaber og endnu en gang blev det til et fantastisk velorganiseret stævne.

De mange frivillige officials, hovedsageligt fra Bushi, gjorde at alle havde en stor oplevelse i Helsinge hallerne. Dette blev bekræftet af alle de 725 kæmpere, hundreder af coach og ledere, samt hele den europæiske dommerelite der var hentet ind for at højne standarden.
 
Sportsligt blev det også til mange succesoplevelser for kæmperne fra den lokale karateklub, da de endnu en gang tog godt for sig af medaljerne. Det blev til 2 Danmarksmestre, 4 sølv og 5 bronze og da dette DM havde noget nær højeste standard nogensinde, er det et virkeligt flot resultat af klubbens kæmpere.
 


dm 2015 001
- Rasmus Mortensen, Dansk Mester 2015  -

- Første guldmedalje kom i hus tidligt lørdag morgen, da Rasmus Mortensen stillede til start i klassen Cadet –63 kg. Som seedet 1’er var Rasmus oversidder i første runde og i anden runde mødte han en kæmper fra Charlottelund. Det blev en noget anderledes kamp, da respekten fra Rasmus modstander var så stor at han mest af alt flygtede i hele kampen, men Rasmus fik sat et enkelt point undervejs og det var nok til at sikre sig en finaleplads.

I finalen mødte Rasmus en kæmper fra Greve, som gør sig rigtigt godt internationalt og er Rasmus store konkurrent herhjemme. De to kæmpere gav de mange tilskuere en rigtig god og spændende kamp. Rasmus var dog den der havde valgt den rigtige strategi og han havde fuld kontrol over begivenhederne. Han fik med med to veltimmede kontrascoringer og et meget velfungerende forsvar sikre sig DM titlen. 

dm 2015 003
- Victor Jay kunne med rette være stolt over hans bronzemedalje -
 
dm 2015 002- Helsingehallerne summede af liv i weekenden, her et stemingsbillede fra opvarmningshallen -

-Oscar Backer fyldte ni år om fredagen og han gav sig selv en rigtig god gave, da han søndag gik hele vejen og vandt guld i kata for hans årgang. Oscar viste virkelig høj klasse da hans fremviste hans kata’er og det var helt fortjent at han kunne blive udråbt til Dansk Mester 2015. Kata er en disciplin hvor man virkelig skal have kontrol over, tanker, handling og balance på en gang og hver en lille detalje bliver nøjet overvåget af dommerne. En lille balancefejl eller forkert håndstilling, kan være afgørende, men dem havde Oscar ingen af denne dag.
 
Sølvmedalje vandt Alexander Nastasijevic i Cadet –52 kg. Alexander kæmpede sig flot frem til finalen, hvor han tabte på flag til en kæmper fra Egedal Karate. Alexander havde dog stor ære af kampen, dan kæmpede sig flot tilbage efter at have været bagud 0-3, men flagkendelsen fra dommerne gik desværre ikke hans vej.
 
Philip Carlsen vandt sølv i senior +84 kg, hvor han i en meget spændende finale mødte landholdskammeraten Martin Smiths fra Egedal Karate. Philip var den toneangivende igennem hele kampen, men desværre blev hans teknikker ikke belønnet med point. Kampen var spændende til aller sidste sekund, men endte med et 1-2 nederlag, da Egedal kæmperen forsvarede sig effektivt efter at have sat den ene 2 point scoring han havde brug for.
 
Freja Mainz Bendtsen vandt en meget flot sølvmedalje i piger 9 år, da hun med enkle midler og en meget klog taktisk indsats kæmpede sig igennem til finalen. Freja fik ellers sat Bushi lejrens nerver på spidserne undervejs, da hun flere gange var stort bagud, men hun kunne alligevel holde hovedet koldt og kæmpe sig tilbage til den endelige sejr. I finalen mødte hun dog overmagten denne søndag, da en flot kæmpende pige fra Solrød klubben Tatakau havde fundet vejen til succes mod Freja.
 
Laura Lyck stillede op i den traditionelle karate disciplin, Shobu Ippon, som er den måde kumite karate blev afviklet i sportskaratens start. Shobu Ippon er også den stil Bushi kæmper i ved stilartsmesterskaber og den erfaring Laura har herfra blev afgørende for hendes flotte resultat. Der kæmpes kun til to scoringer i denne disciplin og derfor er det meget vigtigt at have eksplovitet på arealet og det mestrer Laura. Hun kunne dog ikke ikke overvinde modstanderen i finalen, da denne var vel forberedt på Laura’s stil.
 
Bronzemedaljer blev vundet af Freja Mainz Bendtsen kata 9 år, Amalie Bengtson kumite 11 år, Victor Jay kumite senior –75 kg (selvom Victor faktisk var tilmeldt i klassen –67 kg ) og Bushi’s to hold i henholdsvis kumite senior (Philip Carlsen og Victor Jay) og Cadet (Rasmus V Mortensen og Daniel Stauning), begge hold havde mistet en kæmper pga skader, så de havde modgang fra starten, men klarede sig alligevel fram til medaljer.
 
Dermed tangerede Bushi medaljehøsten fra 2014 og når man ser på hvordan konkurrencen intensiveres, så kan klubben kun være stolte af dens kæmpere.
 
../red.
­