­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT
 - Tour De Lalandia 2016...

- Den årlige tur til Lalandia er ment som en social "Ryste-sammen-tur" med fælles karatetræning. Det må siges at være lykkedes fint denne gang, hvor det var første gang alle tre klubber var inviteret.

Antal deltagere blev ikke helt det forventede, men det skyldes jo nok at det var den weekend hvor mange havde konfirmation på programmet.

Årets tur var for syvende gang arrangeret af Bushi Helsinge, hvor bussen også startede kl. 17.00 om fredagen d. 22.4.
Bussen var arrangeret gennem Adrian busser, som jo er nabo til HKC i Frederiksværk og de var flinke til at hjælpe os med transport.

Ved syvtiden rullede bussen ind på Pilestien i Lalandia, ud for hus no. A301. Her fik deltagerne udleveret nøgler til deres  reserverede huse. Resten af aftenen var fri til spisning og hygge i Lalandiacenteret.

Lalandia 16 03- Bånd knyttes uanset alder -
- Lørdag formiddag stod den på fælles traditionel karatetræning. Opvarmningen bestod af en masse masse "Lege" hvor man lærer hinanden at kende. Herefter blev alle undervist i grundformen i Kihon, med fokus på detaljer som alle kunne være med på, uanset niveau. Herefter træning af "Klargøring" af teknikken, fulgt op af: Hvad kan man bruge den enkelte teknik til, såkaldt "Bunkai" - Forståelse af den enkelte karateteknik, som er en del af vores SKIF gradueringspensum.

Formiddagens træning bød også på selvforsvar og faldteknikker. Den del tog Christian Thalsøe sig af, idet han også er sortbælte i Jiu-Jitsu. Træningen blev var kun forbeholdt de voksne, fordi der forekommer "Låse" og manipulering med kroppens led i Jiu-Jitsu og det kan være skadeligt hvis man ikke er helt udvokset.

- Lørdag eftermiddag havde vi fornøjensen af Steffen Larsen fra Karateklubben "Tiger" i Norge. Steffen er er en nær ven af Bushi, og specielt Philip Carlsen.

Steffen Larsen fortalte om hvor vigtigt det er at værne og bevare kulturen omkring vores Karate. Steffen er selv stævneaktiv, og det var interessant at høre om de værdier han knytter til sin form for Karate. Der blev senere øvet angreb og forsvar, ud fra forskellige situationer / placeringer i kampen.
Lalandia 16 04- Det traditionelle fællesfoto fra årets Lalandiatur 2016 -
- Lørdag kl. 19.00 samlede vi os foran Ristorante il Bambino til fællesspisning, iført de hvide Bushi T-Shirt som var udleveret. Bushi vælger Il Bambino da udvalget af mad er kæmpe stort. Man kan derfor vælge at spise sundt eller usundt, alt op til ens samvittighed / Sportslige kostplan. Efter maden havde vi jo håbet på lidt social hygge i Baresso baren, som vi desværre fandt ud af lukkede kl. 21.00, så vi måtte lidt slukøret vende næsen hjemad mod hytterne og samles der i stedet.

Søndagen startede med kraftigt snevejr, så det var godt vi skulle være inde i det varme badeland frem til kl. 15.00 hvor bussen igen kørte nordpå. Efter tilbagemelding fra deltagerne, har det været en forrygende weekend, som gerne må gentages.

- Så det kan være vi mødes igen i "Syden" 2017

/red.
Lalandia 15 05- Formiddagen bød på b.la. selvforsvar og faldteknikker -
­