BJJ Historie

Visninger: 6212

- Hvad er Brazilian Jiu-Jitsu og hvor stammer det fra ?

- Jiu-jitsu kom til Brasilien da Mitsuyo Maeda, en japansk jiu-jitsu og judomester, for første gang introducerede det for Gracie-klanen under hans besøg i Brasilien hvor han håbede på etableringen af en japansk koloni i landet. Denne nye stilart blev derefter fortsat videreudviklet af Gracie-klanen gennem det 20’ende århundrede.

Den væsentligste faktor, som adskiller Brasiliansk Jiu-Jitsu (BJJ) fra Judo og japansk jiu-jitsu, er, at BJJ fokuserer på gulvkamp. Mens japansk jiu-jitsu og judo også indarbejder træning i gulvkamp (newaza), dog med nogle skoler favoriserende flere gulvkamps-teknikker end andre, er der ingen japanske skoler (måske med undtagelsen af Kosen Judo), der lægger så meget vægt på gulvkamps-teknikker som i BJJ. Nogle, hvis ikke størstedelen, af BJJ-skolerne overser helt de fleste kaste-teknikker (dette gælder dog ikke for Bushi BJJ som også underviser i kasteteknikker judo). Denne træningsform ligger til grund for den store udvikling indenfor gulvkamp. Dertil skal lægges, at denne træningsform også opfordrer til ”Randori”, eller ”fri sparring” mod en levende modstander, ligesom i judo, og disse elever har derfor mulighed for at teste deres evner og udvikle sig under realistiske forhold med en minimal risiko for skader.

Overordnet set kan det siges, at mens de fleste teknikker fra BJJ kan spores tilbage til den traditionelle japanske jiu-jitsu, er den største forskel, at BJJ udmærker sig i gulv positionering og i transaktioner til at sætte forskellige submissions op. De fleste skoler lærer elverne positioner før submissions.

- Historie:
En japansk jiu-jitsu og judo mester, titelvinder, og tidligere medlem af ”Kokodan”, ved navn Mitsuyo Maeda (også kendt som Count Koma), emigrerede til Brasilien omkring år 1910, hvor en indflydelsesrig forretningsmand, ved navn Gastão Gracie, hjalp ham med at etablere sig.

- Konde Koma -

Som tak for dennes hjælp, begyndte Meada at undervise Gastão’s ældste søn, Carlos i den japanske kampkunst, jiu-jitsu, som lærte kunsten videre til sine brødre, inklusive Hélio Gracie.
Hélio Gracie var et meget skrøbeligt barn og led af besvimelsesanfald. Det blev så stort et problem, at han efter få år måtte stoppe sin skolegang og blive hjemme i stedet for. Her sad han ofte og så sin ældre bror Carlos undervise jiu-jitsu. En dag da Carlos var forsinket til en privatlektion, spurgte eleven om Hélio ville ”lege” indtil broderen kom. Det endte imidlertid med, at Hélio underviste resten af lektionen, og da Carlos ankom og undskyldte sin sene ankomst, var eleven hverken sur eller skuffet, men sagde blot at han fra nu af ønskede at blive undervist af Hélio.
Grundet Hélios svaghed, var han nødsaget til, at modificere teknikkerne, således at han kunne bruge dem i kamp. Hermed udviklede han et system som kunne udøves af alle mennesker, store, små, svage, stærke, mænd og kvinder.
Gennem Hélios tidlige eksperimenter og konstant tekniske udvikling i træning og ”real fighting”, blev BJJ, som vi kender det i dag, skabt.
Nogle mener, at forskellen mere ligger i kultur og moralske mål, end i de fysiske principper og teknikker i BJJ. Dog inkluderer forskellen mellem BJJ og Japanske stilarter, brugen af slag på gulvet, holdegreb, og låseteknikker, som er forbudte i Judo. En anden stor forskel, er at Judo (især i sin olympiske form), lægger vægt på kast, mens man i BJJ fokuserer på at overvinde modstanderen ved brug af armlåse, benlåse og stranguleringer. Judo har en langt højere grad af dommer-indgriben. I judo kampe bliver kæmperne ofte rejst op igen, mens kæmperne i jiu-jitsu næsten altid får lov til at blive på gulvet hele kampen igennem.

Andre medvirkende faktorer til den stilistiske afvigelse i BJJ, inkluderer Gracie-klanens ønske om at skabe en national kampkunst, den brasilianske kulturs indflydelse, Gracie-klanens fokus på full-contact fighting og selvforsvar, 2. verdenskrigs nedlukning af Kokodan på befordring af de amerikanske besættelsesmagter og fik kun lov at genåbne, hvis stilarten blev ændret således at fokus lå på sportsdelen, Gracie-klanens egne tilbygninger indenfor teknik og teorier omkring selvforsvar og mere nutidigt – indflydelsen fra Mixed Martial Arts (MMA) konkurrencer, så som Ultimate Fighting Championship og Pride Fighting Chamionship.

BJJ blev først for alvor internationalt kendt i 1990’erne, da Hélio Gracies yngste søn, Royce Gracie, vandt det første Ultimate Fighitng Championship nogensinde. Her overvandt han ofte større og stærkere modstandere som trænede andre stilarter såsom boksning, shoot-fighting, karate, judo, tae-kwon-do, og brydning. Royce vandt den første tournering uden så meget som at slå én eneste modstander og denne bemærkelsesværdige succes af BJJ versus andre stilarter er primært blevet tilskrevet Gracie-klanens unikke metoder og teknikker, samt den kritiske vigtighed af andre stilarters forsømmelse af netop teknikker på gulvet. Dette har været med til at åbne øjnene for verdens kæmpere og har fået flere og flere til at indse hvor vigtig gulvkamp virkelig er i kamp. Der er derfor heller ikke nogen kæmper i dag, som med respekt for sig selv, går i ringen for f.eks. at kæmpe MMA, uden at have udviklet sin kunnen inden for BJJ. Der er således også flere og flere BJJ-udøvere som går ind i MMA og det med stor succes.