- Bushi-Do, Krigerens vej - Way of the Warrior...

- Lidt historie der gemmer sig bag vores klubnavn "BUSHI"

- Bu-Shi-Do ("kriger-person-vej") er det etiske regelsæt som krigere og samuraier i Japan op gennem middelalderen og frem til det 19. århundrede levede under. Bushido er udsprunget fra både zen-buddhismen (kinesisk: chan), kungfutsianismen og shintoismen.
Bushido omfatter store filosofiske tankesæt omhandlende alt fra kampkunst, poesi, litteratur, kunst, og til tanker om livets flygtighed og forgængelighed.

Grundkernen er at leve livet i nuet - fuldt ud og med hver åndedræt som var det det sidste. At give sit yderste i alt hvad man foretager sig, at udvikle medfølelse og at tage ansvar for sig selv og for andre. Symboler som morgenduggen eller det lyserøde kirsebærtræ blev hurtigt synonymt med Bushido. Livet er flygtigt men smukt. Æreskodekset i Bushido var sammenfattet i de 7 dyder som enhver der gik krigerens vej måtte følge:

samurai spirit
- Bushi / Samurai -

1: Gi - Ærlighed og retfærdighed:
I dine handlinger må du altid være ærlig og retfærdig. Tro på retfærdigheden - ikke kun i andre men også i dig selv. Der er ingen grå områder i spørgsmålet om ærlighed og retfærdighed. Der er kun rigtigt og forkert.

2: Rei - Gensidig respekt og høflighed:
En kriger har ingen grund til at være ubarmhjertig eller udstille sin styrke. At udvise høflighed, ydmyghed og respekt, selv til fjender, er hvad der skiller os fra at være som et dyr. En krigers respekt og omdømme kommer ikke kun fra hans kræfter i kamp, men gennem hans almindelige omgang med andre mennesker. En krigers sande styrke åbenbarer sig i de mest vanskelige tider.

3: Yu - Mod:
Hæv dig op over massen af folk som er bange for at handle. En skildpadde der gemmer sig i dens skjold lever ikke rigtigt. At handle og udvise mod i retfærdighedens navn er at leve sit liv fuldt ud.

4: Meiyo - Ære:
En sand kriger har kun en dommer og det er ham selv. De beslutninger du tager og hvordan du derefter handler er et spejlbillede af hvem du virkeligt er. Du kan ikke gemme dig fra dig selv.

5: Jin - Medfølelse:
Gennem intens træning bliver krigeren stærk og hurtig. Han er ikke som andre og udvikler en kraft der skal bruges i det gode for alle. Han hjælper alle sine medmennesker, ikke ved at vente på en situation, men ved at opsøge den selv.

6: Makoto - Oprigtighed:
Når en kriger giver sit ord holder han hvad han har lovet. Hvis han siger han vil udføre noget, er det så godt som gjort. Intet kan stoppe ham. At tale er det samme som at handle.

7: Chu - Pligt og loyalitet:
Hvis en kriger har sagt noget eller handlet står han ved det sagte og gjorte. Han er loyal overfor sig selv og samtidig loyal over for de nærmeste i hans varetægt og de han er ansvarlige for.

- Bubishi's 8 bud:
Bubishi er krigernes ældste og mest udbredte værk om kampkunst, etik og medicin. Mest kendt er Bubishi's 8 leveregler som både kung-fu mestre fra Kina, Samuraier fra Japan og To-te (karate) mestre fra Okinawa tog til sig som fundamentet i deres liv og træning og videregav gennem århundreder til deres elever:

1: Forstanden er et med himmel og jord
2: Kroppens cyklus er den samme som månens og jordens
3: Ind- og udånding er lig med hårdt og blødt
4: Lev i overenstemmelse med tiden og forandringerne
5: Teknik opstår når bevidstheden er fraværende
6: Fødder skal gå frem og tilbage, adkilles og mødes
7: Øjnene ser selv den mindste forandring
8: Ørerne lytter opmærksomt i alle retninger

/em.