• søndag, 2. marts 2025

Fastelavn i Bushi – Slå katten af tønden!

Solen skinnede svagt gennem vinterkulden, da børn og voksne strømmede til Bushi for at fejre fastelavn. Stemningen var spændt og festlig, for nu skulle der endelig slås katten af tønden!

Dagen begyndte med en fælles træning i Dojoen. Alle – store som små – deltog ivrigt og mærkede varmen sprede sig i kroppen, mens de øvede spark, slag og balance. Træneren guidede dem gennem en masse sjove øvelser, og grinene rungede, så det kunne høres helt ud på gangen.

Da klokken nærmede sig 12, samledes alle ved indgangen til centeret. Et par store, flotte dekoreret tønder hang klar, og en efter en trådte børnene frem med deres køller. Med spænding i blikket slog de løs – bum, bang, BRAG! - Tønden knagede, og pludselig – PUFF! – brast den, og en lille slikpose, til deling væltede ud til højt jubelråb fra alle de fremmødte.

En stor dreng med Monster-Kostume slog et KÆMPE brag af et slag og blev kåret som første Kattekonge. Derefter blev det en lille dreng med Pokemon-Kostume som slog det afgørende slag – og blev kåret som Kattekonge, på tønde nummer to.

Alle blev samlet til hygge centerets café, efter de to Kattekonger var fundet. Begge Kattekonger modtog stolt deres kroner i centerets cafe, alt imens der blev hygget med fastelavnsboller, sodavand og slikposer til alle. Dagen blev rundet af med smil på læben og gode minder

- Tak for en fantastisk fastelavnsdag – Vi ses igen næste år!

Hilsen aktivitetsudvalget – Bushi 🎭🎉🐱