­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- Kaizen Kiko Doryuko Cup 2019...

- Fire stærke piger til stævne i Kolding!

Lørdag d. 21. September 2019 havde Bushi 4 kæmpere sendt afsted til Kaizen Kiko Doryoku Cup i Kolding. Alle fire piger stillede både op i Kata og i Kumite. Det blev til to Guld, en Sølv og en enkelt Bronzemedalje.

Den første vi havde på gulvet var Sofia Møgelvang i Kata puljen U14, piger, 5-1 kyu. Sofia leverede et par stærke Kataer, men grundet puljens størrelse og det generelle høje niveau i puljen, blev det ikke til nogen Kata medalje for Sofia.

Den næste på gulvet var den målrettede og fokuserede Olivia Eriksen, der stillede op i Kata puljen U12, piger, 10-6 kyu. Olivia leverede to så stærke Kataer, at hun endte med at scorer højere point end alle andre i puljen og dermed kunne tage den flotte guldmedalje om halsen.



doryuko 19- Emilie Eriksen og Sofia Møgelvang -

doryuko cup 2019 10
- Olivia og Emilie Eriksen -
doryuko cup 2019 11
- Glade piger på tur -


- Lidt efter skulle storesøster, Emilie Eriksen, også på gulvet i Kata puljen U14, piger, 10-6 kyu. Emilie leverede også to så stærke Kataer, at det endte med at hende og en anden dygtig pige i puljen, havde lige nøjagtig samme pointscorer. Det resulterede hermed i, at de to piger måtte udføre en 3. Kata og derved se hvem der kunne scorer højest. Emilie udførte i denne runde den bedste Kata for dagen og opnåede en højere scorer en modstanderen – det blev hermed også til en velfortjent guldmedalje for søster Emilie.

Den sidste Bushi havde på i Kata var Jazmin Krog i puljen U12, piger, 5-1 kyu. Jazmin stillede op i en pulje, hvor dygtige udøvere med højt kyu også deltog, så på trods af en rigtig fin præstation, måtte hun se sig besejret af de andre dygtige udøvere i puljen.

- Senere på dagen stillede alle fire piger også op i Kumite. De første piger der var på gulvet var Jazmin og Olivia i hver deres pulje. Begge piger havde en svær pulje med mange dygtige kæmpere, så på trods af en rigtig god indsats fra dem begge, måtte de se sig besejret. Selvom der herved ikke kom en medalje om halsen, så kunne pigerne rejse hjem med en masse erfaring istedet.

Sidst på dagen gik Emilie og Sofia på i den samme Kumite pulje; U14, piger, -40 kg, fra 8 kyu. I denne pulje leverede begge piger både en stærk sejer over den samme kæmper og måtte se sig besejret af en anden. Dette resulterede således i, at de to piger, Emilie og Sofia, skulle kæmpe om hvem der skulle have Sølv eller Bronze med hjem. Pigerne var begge opmærksomme på, at heldet har en afgørende betydning, når man møder nogen man kender så godt som en klubkammerat. Efter en fin kamp blev det til en sejr for Sofia, således at hun fik en flot Sølvmedalje om halsen og Emilie en flot Bronze.

- Samlet set blev det til en rigtig hyggelig dag i hallen, hvor de fire unge kæmpere både fik medaljer og masser af erfaring, som de kan arbejde videre på hjemme i dojoen.

/m.l.

­