­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- De Danske stilartsmesterskaber SKIF Cup 2019...

- Bushi har igen i år deltaget i SKIF Cup, som er de Danske stilartsmesterskaber i SKIF Danmark.

Lørdag den 2. november satte 19 kæmpere fra Bushi kursen mod Paarup-Hallen på Fyn. Hvor SKIF CUP 2019 skulle afvikles. SKIF CUP er de Danske stilartsmesterskaber i den karatestilart som Bushi er tilknyttet.

I stævnet deltog hele 23 klubber med i alt 262 deltagere, hvilket gav 464 starter.

Stævnet startede som altid med indmarch, hvorefter Kata blev skudt igang, hvor 13 af Bushi´s kæmpere stillede op.

De fik alle nogle gode kampe og lavede nogle flotte Kata. De indledende kampe blev afgjort på flag, mens man i finalerne gav point. De 4 bedste fra hver pulje gik så videre til finalen.


skif cup 19 02- Laila Delsouz vinder Grand Champion -

- Olivia Eriksen leverer så overbevisende kata, at kun løber af med Guldet i sin klasse. Søsteren Emilie Eriksen klarer sig også godt, men må se sig slået i finalen og tar Sølvet i sin pulje.

Claudia Buwembo gør det så godt i hendes indledende kampe, at hun går hele vejen til finalen. Claudia vinder en flot Sølvmedalje. Claudia har virkelig udviklet sig, hun står knivskarpt i sine stillinger, så mon der ikke er en ny Kataudøver på vej i klubben..?

Elias Kristensen og Niels Clemmensen når også frem til medaljerne med en Bronze. Herunder følgende Kata-Medaljer opstillet i klasser:

- KATA:
Olivia Eriksen: Guld - piger 8-11 år - 10.-8. kyu
Emilie Eriksen: Sølv - piger 12-15 år - 10.-4. kyu
Claudia Buwembo: Sølv - piger 12-15 år - 3.-1. kyu
Elias Kristensen: Bronze - drenge 8-11 år - 5.-4. kyu
Niels Clemmensen: Bronze - mænd master II 50+ år - Dan

skifcup 19 05
- Chalam Singthong endte på en femteplads efter en flot præstation -
 

- Efter frokost var det tid til at få kampudstyret på og starte på kumite. Bushi havde 16 kæmpere som stillede op i kumite i deres respektive puljer. I nogle puljer var der desværre kun 3 deltagere, så de kæmpede såkaldt "Round Robin" – Dvs. alle mod alle.

- En nervøs debutant:
Mia Warming, som var til sit allerførste stævne, var rigtig godt nervøs, især fordi hun opdagede at en af hendes modstandere havde det brune bælte! -  Mia kæmpede rigtig flot og i en afventende stil. Mia prøvede flere gange at komme ind på sin modstander og sætte point, men var god til at bevare roen og overblik under hele kampen. Mia er den der styrer kampen og vinder da også 1-0. Mia vinder også den efterfølgende kamp og er nu i finalen.

- Bushi finale:
Sofia Møgelvang sad over i første runde. Sofia kæmper godt og begge kæmpere forstår at holde hinanden fra livet. Kampen ender uafgjort og tiden starter på ny og nu bliver der gået til den, men Sofia trækker det længste strå og vinder kampen 1-0 og er i finale mod klubkammaraten Mia. Sofia vinder over Mia i finalen, men de gik til den og de kæmpede rigtig flot begge to.
Vi bliver lige nødt til at nævne at, Mia kun har gået til karate i godt et halvt års og for blot 3 uger siden blev opereret for bindtarmsbetændelse.

- Også Morten stillede op for første gang. Han var i en pulje, hvor de kun var 3 og derfor kæmpede Round Robin. Morten vinder sin første kamp, men må se sig besejret i hans anden kamp. Rigtig flot kæmpet og for hans vedkommende, en flot Sølvmedalje var i hus.

- Mikkel Stauning og Kevin Aalborg kæmpede ligeså bravt i deres klasser med måtte, meget mod deres vilje "Nøjes" med Bronze på dagen..!

- Grand Champion:
"Iron Lady" Laila Delsouz indkasserede dagens højdepunkt, ved at vinde "Grand Champion" Guld-Pokalenfor kvinder. Klassen er for de fire bedste i hver kvindeklasse. De kæmper om det fornemme trofæe. I finalen slog hun Emilie Sode som er U21 kæmper på det officielle Danske landshold. Det er er milepæl for Laila, som altid har kæmpet benhårdt og tit været "Lige ved og næsten" - men i dag skulle det være.

Grand Champion for mænd, tog Daniel Stauning og Nicolai Lindhage begge Bronze. De siger enstemmigt "Næste gang"...

- I Kumite opnåede klubben følgende medaljer:

- Grand Champion Kvinder:
Laila Delsouz: Guld - Grand Champion kvinder 18-39 år

- Grand Champion Mænd:
Daniel Stauning: Bronze - Grand Champion mænd 18-39 år
Nicolai Lindhage: Bronze - Grand Champion mænd 18-39 år

Sofia Møgelvang: Guld - piger 12 år
Mia Bjarup Warming: Sølv - piger 12 år
Morten Skindersø: Sølv - mænd master II 50+ år - Kyu
Laila Delsouz: Sølv - kvinder 18-39 år - Dan
Mikkel Stauning: Bronze - drenge 13 år
Kevin Aalborg: Bronze - drenge 10-11 år
Daniel Stauning: Bronze - mænd 18-39 år - Dan
Nicolai Lindhage: Bronze - mænd 18-39 år - Dan

- Femtepladser til følgende kæmpere:
Chalam Singthong, Celia Kristsensen, Jazmin Krog, Eriksen Emilie & Olivia Eriksen opnåede alle en fornemme femtepladser i deres grupper.

/red.

skif cup 19 01 - Nogle af deltagere og medaljetagere ved dette års SKIF Cup -
-
­