­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- Bushido Open 2021...

- Bushido Open i Halmstad Arena er et årligt tilbagevendende stævne hvor Bushi som hovedregel deltager. Det blev til fem flotte og velfortjente medaljer denne gang, fordelt på: 1 Guld, 2 Sølv og 2 Bronzemedaljer.

- To rutinerede og to debutanter
De to nye debutanter var søstrene Plammi og Cherry Suwannapak. Storesøster Cherry havde taget udfordringen op og valgt Kata som sin disciplin. Lillesøster Plammi er mere til kamp, spark og bevægelse, så naturligt nok vælger hun Kumite.

Trods sine kun 12 år, betegnes Maja Radakovic som en rutineret kæmper, da hun har erfaring med flere udenlandske stævner. Sidst Maja besøgte Sverige var i Kristiansstad 2019, hvor hun vandt guld i sin klasse.
Maja tog hele tre Bronzemedaljer ved WIKF WM i London 2019.

bushido 2021
 - Halmstad Arena 2021 -

- Seniorkæmper Tiffany Thalsøe er også en erfaren kæmper med flere flotte titler på sit CW. Herunder WIKF VM Guld - Team Kumite Female Seniors og Bronze - Team Kumite Female U18 i London 2021.

- Første kæmper på gulvet var Maja Radakovic. Maja viste topform efter den lange Corona-Pause og vandt overbevisende alle sine kampe. En velfortjent Guldmedalje til Maja.

- Anden  kæmper var Cherry Suwannapak, som havde valgt at stille op i hele to Kata-Puljer: Klasserne UngSenior og Senior Kata. Hun var til stævne for første gang, og nervøsiteten var da også at mærke. Puljerne var ikke så store, hvilket resulterede i to fine Bronzemedaljer til Cherry.

bushido 2021- Bushido Open er altid et besøg værd, med masser af pokaler -

- Plammi Suwannapack skulle også mærke hvordan det er at stå på måtten for første gang. Hun vinder de indledende kampe. I finalen møder hun Dafina Bela. Her får hun sat første scoring. Desværre lykkedes det Dafina at komme tilbage i kampen, så finalen ender 2-1 med Dafina som Guldvinder. Flot indsats af Plammi og en velfortjent Sølvmedaje i hus.

- Dagens sidste kæmper var Tiffany Thalsøe. Puljen afvikles som "Round Robin" dvs. Alle skal kæmpe hinanden i samme gruppe. Første kamp ender 4-2 til tiffany. Anden kamp er Tiffany dominerende og vinder overbevisende 8-2. Tredje kamp er mod Alaxandra Haag, som er medajlevinder ved både Premier League og Serie-A stævner. Tiffany får hård modstand fra Alexandra og taber kampen efter flere meget hårde slag mod hovedet 7-1. Tiffany må denne gang nøjes med en velfortjent Sølvmedalje. Det er blot andet stævne for Tiffany efter en to års pause pga. hofteoperation, med efterfølgende genoptræning.

En hektisk dag i Halmstad Arena, til et stævne der desværre var præget af massive forsinkelser. Bushi`s kæmpere og trup var først i Danmark, Helsinge kl. 01.00 søndag nat.

/red.

bushido 2021- De fire stolte vindere fra Bushi -

 bushido 2021
- En der er glad for sin pokal -

­