­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- De Danske stilartsmesterskaber - SKIF CUP 2021

- Bushi deltog i år med beskedne fem kæmpere ved dette års SKIF Cup som blev afviklet d. 6. nov. 2021 i Lynge Idrætsanlæg, Idrætsvej 14, 3540 Lynge.

Vi havde tilmeldt, ialt syv kæmpere, med der kom desværre to afbud, lige på falderebet.

Kæmperne fra Bushi, var næsten alle debutanter, i henhold til stævneaktivitet. Til trods for det lykkedes det, efter nogle vundne kampe, at hjemtage 4 Bronzemedaljer. SKIF Cup er jo, som bekendt, synonym med de Danske mesterskaber i vores Shotokan stilart og det var derfor en tilfredsstilende præstation af kæmperne.

SKIF Cup som afvikles på traditionel vis, med ”Shobu-Ippon” regler, efter de gamle Japanske regler med kun ganske få point for at vinde en kamp. Det gør selvfølgelig at kampene er meget mere intense og kæmperne er super fokuseret på at sætte angrebet ind på det helt rigtige tidspunkt.

skif cup 2021 05- Skif`s nye maskot "Tora-Chan" for minikarate -

- Fejler man bare det mindste i angrebet, når modstanderen at ”Læse” ens teknik og score på et hurtigt kontra-angreb. Til information afvikles der også Shobu-Ippon klasser ved de officielle Danmarksmesterskaber under Dansk Karateforbund og DIF.

Shobu-Ippon reglerne har ikke såkaldt ”Repacharge”. Det vil sige, opsamlingskampe om bronzemedaljer, så det er såkaldt: ”Vind, eller Forsvind”. Taber man første kamp er man ude.

Dagens kæmpere, bestod af debutanter på pigesiden. De formåede i den grad at levere varen. Blandt debutanterne tog søstrene Plammi og Cherry Suwannapak, tre flotte Bronzemedaljer i deres respektive klasser. Alberte Oxvang stod for den sidste Bronze i Kumite.

skif cup 2021- Alberte Oxvang med sin Bronze i klassen: Kumite Piger 12-13 år -
skif cup 2021- Plammi Suwannapak med sin Bronze i klassen: Kumite Junior piger 16-17 år -
KATA:
- I klassen Kata piger 10-11 år, møder Ea Schelimann en stærk kata-kæmper fra Allerød og må desværre se sig slået ud, allerede efter den første kamp.

- Alberte Oxvang var anden Bushikæmper i Kata-klassen. Alberte lider desværre samme skæbne og må se sig slået ud, efter første runde.

- Tredje Kata-kæmper var Cherry Suwannapak. Cherry er i en klasse med "Sortbælter" som er meget rutinerede. Klassen er ikke så stor, så hun ender i finalen og hjemtager en Bronzemedalje til klubben.

KUMITE:
- Alberte Oxvang møder i klassen piger 12-13 år, en temmelig hårdtslående kæmper i sin første kamp. Efter en god start, hvor hun kommer foran, modtager hun flere slag til hoved og må tilses af stævnelægen flere gange. Kampen ender med en sejr til Alberte. Næste kamp taber hun og er desværre ude, da der ikke er opsamlingskampe om Bronze.

- Plammi Suwannapak i junior piger 16-17 år kommer hurtigt foran 1-0 i første kamp. Kampener mod en mere rutineret kæmper som kommer tilbage i kampen og vinder 2-1. Plammi vinder Bronze i klassen. Mere lidt mere stævnerutine fra den unge dame, så er endnu en stærk Bushi-Kæmper født.

- Oliver Nielsen kæmpede i klassen senior 18-39 år "Sortbælter".  Oliver vinder første kamp med et imponerende "Baglæns Cirkelspark" til hovedet og får "Ippon", og vinder kampen. Næste kamp er mod en kæmper fra Allerød, som Oliver desværre taber, og er dermed ude, i kampen om medaljerne.

- Sidste kumitekæmper er Cherry Suwannapak. Det er alleførste gang Cherry prøver kræfter med "Frikamp". Hun møder en kæmper fra Kalundborg, kampen er meget jævnburdig og ender, efter endt tid 0-0 og der startes en ny kamp. Kampen er meget krævende og udmattende og Cherry må se sig slået. Da der kun var fire i den gruppe får hun en bronzemedalje for sin præstation.

/red.
skif cup 2021- Cherry Suwannapak, Bronze i klassen: Kumite Senior kvinder 18-39 år -
skif cup 2021- Cherry Suwannapak vinder Bronze i klassen: Kata senior kvinder 18-39 år kyu / dangrader -
­