- Dampende hede: Over 100 mennesker var mødt op til de to træninger, en ganske almindelig torsdag aften i maj måned. Det er ikke bare ikke "Ganske almindeligt" at en vigtig person som Kanso lægger vejen forbi Helsinge, derfor trækker en begivenhed af denne slags rigtig mange mennesker til. Anledningen var jo, at Bushi havde fået tildelt værtsskabet for dette seminar i forbindelse med hans besøg i Danmark.
I forbindelse med Kansho Nubuaki besøg på Dansk grund, blev der arrangeret flere andre træninger rundt omkring i landet, med massiv deltagelse fra medlemmerne fra alle de Danske SKIF klubber.
|
- Træningernes indhold var særdeles varieret med en træning for dem der lige er begyndt til Karate og en mere avanceret træning i det sidste træningspas for Brun og Sortbælter. Deltagerne var udfordret af den høje varme i centeret og særligt de kombinationer med gennemgående høj puls og samtidig med et højt teknisk niveau, krævede en del af deltagerne. Flere af deltagerne fremhævede, at de fik et anderledes syn på teknikkerne og derved også god inspiration og motivation til egen undervisning. "Kansho laver spændende variationer, man ikke ser så tit, hvilket betyder, at man får tankerne hen på nogle andre ting, end det vi underviser i til dagligt" Udtaler Bushi`s chefinstruktør Erling Marcussen.
Kansho`s besøg blev afsluttet søndag d. 22. maj i Odense-Klubben "Saiko", hvor der traditionen tro blev afviklet Dan-Graduering for de højeste grader.
/red.
|