­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT
 - Daisuke Watanabe besøgte Bushi...


- Bushi karateklubben i Helsinge havde forleden, hele to gange, meget fornemt besøg af Sensei Daisuke Watanabe 4. Dan JKS, instruktør og coach på det Japanske Karate landshold og Guld-Vinder ved JKS stilarts VM 2019 i Dublin. Yderligere har han taget to gange Guld, samt to gange Bronze ved WKF Prermier League i klassen -75 kg. Watanabe arbejder til dagligt, fuld tid med Karate i JKS Headquarters, Tokyo - Japan.

Han underviste i et program, som var nøje sammensat i samarbejde med klubbens chefinstruktør, Sensei Erling Marcussen.

Seminaret var d. 1. juni åbent for alle klubber under Dansk Karateforbund, så der var elever fra hele Nordsjælland og Storkøbenhavn. Anden gang Watanabe lagde vejen forbi var d. 22. juni, hvor seminaret var forbeholdt de klubber som Bushi samarbejder med under navnet: "Fightdays".
Begge seminarer var godt besøgt, til trods for en tid med studentereksamen og efterfølgende fejring og "Fest-Kørsel".

watanabe 2022- Watanabe ved centerets "Oribe" -


- Seminaret var tilrettelagt, så der var træning, helt fra begynderniveau til kæmpere på det Danske Landshold. Så alle fik en "Kæmpe en" på opleveren, idet der blev vist mange af de teknikker som trænes på det Japanske landshold.

- Wow-Effekt:
Watanabe viste teknikker, med sådan en hurtighed og "Flow", at selv den mest garvede kæmper, spærrede øjnene op. Specielt hans formidable sparketeknik, og variationerne var imponerende.

Der blev undervist i nogen af de mest normale situationer, som kan opstå en helt almindelig kamp til en stævne. Herunder "Klinch", hvor kæmperne komme til at stå helt tæt sammen, efter et angreb og dommeren må adskille kæmperne, derefter starte kampen op på ny. Her blev der vist forskellige former for nedtagning / kast, med opfølgende scoring, som giver 3 point.

En helt almindelig situation, hvor kamptiden er ved at løbe ud, man er bagud og der skal sættes scoring for at vinde kampen. Igen blev der arbejdet med flere forskellige variationer, så den enkelte kæmper fik det optimale ud af træningen.

watanabe 2022- Headquater JKS Japan. Watanabe ses som no. 3. fra højre (foto: jks.jp) -


- Basis er noglen til Succes:

Watanabe slog også fast, at det er vigtigt at træne vores traditionelle Karate grundform, med Kihon (Basis teknikker) og Kata (Består af en mængde sammensatte teknikker som udgør et forsvar mod vold rettet mod ens person.) Det Japanske landshold starter deres træningssamlinger med entop disse to basisformer, før de deles op i grupper for at optimere, henholdsvis Kata / Kumite. Til information mødes det Japanske landshold to gange om måneden til fællestræning...

"Vi inviterer gerne eksterne instruktører fra andre klubber og lande, så vi får ny inspiration til vores daglige træning i Bushi, men denne gang var noget helt særligt. Denne fantastiske gestus fra nabo-stilartsforbundet JKS, giver Bushi muligheden for at lave et seminar i absolut Verdensklasse, med en top-instruktør og coach på det Japanske landshold" udtaler Erling Marcussen, Chefinstruktør i Bushi Karateklub.

/red.

watanabe 2022
- Fællesbillede hold II 1. juni -
watanabe 2022- Fællesbillede med Bushikæmpere fra d. 1. juni 2022 -
watanabe 2022- Fællesbillede hold II fra d. 25. juni 2022   -
­