­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- X-Mas Cup 2022, den faste tradition er tilbage...

- December måned er lige startet, så er det igen tid til årets julestævne: X-Mas Cup. Traditionen tro har vi lørdag d. 3. dec. 2022 afviklet vores lille klub-julehyggeturnering for 12`gang, efter aflysninger i to år, grundet Coronarestriktioner. Målgruppen for denne tilbagevendende begivenhed er målerttet de helt nye Karate-børn/unge, et højdepunkt på linie med vores graduering d. 17. december. En spændende udfordring for de mange helt nye urutinerede kæmpere.

Her får eleverne i Bushi lov til at prøve deres Karate-evner under afslappede forhold, sammen med deres træningskammarater i hyggelige omgivelser foran deres forældre, familie og venner.

De mange fremmødte tilskuere var igen vidne til et flot Bushi arrangement i vores fantastiske center. Tilskuerne kunne følge med på en storskærm, hvor deltagerne var sat op i SET-Online systemet, samme system som til de store internationale WKF stævner.

xmax 2022- Årets Karate-Ka blev Maja Radakovic -
xmas 2022- Der blev virkelig gået til "Stålet" i gruppen for de 12-16 årige drenge -

- Der blev i år kæmpet om medaljer i hele otte grupper. De første fire grupper med Kata og de sidste fire med Kumite. Dette gav en del spændende kampe, som fastholdt alle i stolesædet lige til sidste sekund. Grupperne var inddelt efter alder og grad således at det skulle være så sjovt og jævnbyrdigt som muligt.

- Kata:
- De første fire grupper var inddelt således: To alders-inddelte grupper for pigerne og det samme var gældende for dengenes vedkommende. Efter en masse spændende kata, var der pause, hvor publikum kunne forsyne sig med forfriskninger i Centerets Cafè. Til information har Ea Schleimann netop søgt optagelse på Dansk Karateforbunds Kata Talentcenter, hvilket også tydeligt afspejlede sig i kvaliteten af hendes Kata.

- Kumite:
Gruppe fem til otte, var Kumite (frikamp). Grupperingerne var indelt på samme måde som i Kata. Der var mange flotte kampe, hvor de helt urutinerede viste en fed kampgejst, selv om nervøsitet var let at spore. Flere af de unge, ligger inde med potientiale for at blive rigtig gode kæmpere. Dagens kampe forløb uden de store udfordringer og der var heldigvis kun brug for at dommerne måtte dømme kæmperne for hård kontakt et par gange, idet aldersgrupperne som kæmpede, ikke tillader fysisk kontakt af nogen art i hovedet, men makering på kroppen er derimod tilladt, som såkaldt "Skin-Touch".

xmas 2022- Grp. 1. Kata Piger 6-11 år: Guld: Sofia Bakhauge, Sølv: Melanie Nastasijevic, Bronze: Amanda Nordsted  - xmas 2022- Grp. 2. Kata Piger 12-16 år: Guld: Ea Schleimann, Sølv: Sarah Nørgaard Bjerregaard, Bronze: Alberthe Oxvang og Melisa Eda Keser -
xmas 2022- Grp. 3. Kata Drenge 6-11 år: Guld: Malik Amagov, Sølv: Tino Schleimann, Bronze: Malte Stenkjær og Sebastian Stendevad -
xmas 2022- Grp. 4. Kata Drenge 12-16 år: Guld: Albert Leidenstorff, Sølv: Hasu Amagov, Bronze: Tobias Søfeldt Mortensen og Tobias Stendevad -
xmas 2022- Grp. 5. Kumite Piger 6-11 år:  Guld: Melanie Nastasijevic, Sølv: Sofia Bakhauge -
xmas 2022- Grp. 6. Kumite Piger 12-16 år: Guld: Alberthe Oxvang, Sølv: Sarah Nørgaard Bjerregaard, Bronze: Melisa Eda Keser -
xmas 2022- Grp. 7. Kumite Drenge 6-11 år: Guld: Sebastian Stendevad, Sølv: Malte Stenkjær, Bronze: Logan Bech Bangsø og Carl Pind-Tingsted -
xmas 2022- Grp. 8. Kumite Drenge 12-16 år: Guld: Tobias Stendevad, Sølv: Albert Bovin Busk, Bronze: Tobias Søfeldt Mortensen og Albert Leidenstorff -
xmas 2022
- X-Mas Cup 2022, Fighterpokalen gik til Albert Leidenstorff -

- Stævnets bedste fighter og året "Karate-Ka" udnævnt...
Efter medaljeoverrækkelsen var det tid til at kåre stævnets bedste fighter og her faldt dommernes valg helt klart på Albert Leidenstorff som viste en fantastisk flot kata og kumitekampe, at dommerne var overbevist om at årets fighter blev Albert. Albert har kun trænet i Bushi, siden marts måned. Han har udviklet sig meget hurtigt og træner også flittigt derhjemme. Vi vil helt sikkert møde Albert ude til Kata-Stævner i 2023.

Efter stævnet var det, traditionen tro, tid til dagens mere hyggelige indslag, nemlig: Gløgg, saftevand og æbleskiver i Cafè KAMPUS. Her kunne alle sidde og glæde sig over at have haft en rigtig god og spændende dag med en masse flot Karate. Ved samme lejlighed blev årets Karate-Ka` 2022 i Bushi udnævnt. Årets Karate elev bliver nøje udvalgt efter de input som kommer fra klubbens instruktører.

- Årets Karate-Ka`blev: Maja Radakovic - Valgt med orderne: Maja, valget er faldet på dig, fordi du er en sand fighter. Ordsproget ”No Pain - No Gain” passer virkelig godt på dig. Du passer trofast din træning i både sport og traditionel. Kæmper altid klogt, med både hjerte og sjæl. Du har en god vindermentalitet, og bider altid smerten i dig. Din tilgang til Karate gør at de mål du sætter dig vil lykkedes. Din udvikling som menneske, er et eksempel på det, vi gerne vil kendes for, nemlig at udvikle vores elever positivt gennem karate. Sådan at den enkelte elev flytter sine egne grænser på baggrund af egen lyst og vilje....!

- Der skal lyde et kæmpe stort tillykke til alle, som deltog ved årets X-Mas Cup. - BANZAI...

I ugen op til jul, venter årets sidste store udfordring for vores medlemmer, inden det bliver tid til juleferie, juleand og ris`a`lamande. Det er nemlig kyu-gradueringen d. 17. december, hvor alle skal vise hvad de har lært siden august måned og dermed velfortjent kan "pynte" sig med en ny højere grad i julen -  Og med nyt Bælte.

/red. (foto: Bushi presse)

xmas 2022
- Julehygge i centerets Cafe efter stævnet -

- Rørende Videohilsen:

Ved vores traditionelle julehygge efter X-Mas Cup blev jeg overrasket med en videohilsen fra nogen af klubbens nuværende og tidligere elever. Den video gik lige i hjertet på mig. Jeg fornemmer ikke, som sådan, den loyalitet i den travle hverdag, som blev framsagt i disse videohilsner. Jeg havde virkelig ikke set den komme, det kom virkelig helt bag på mig, jeg er dybt, dybt rørt.

Der skal lyde en KÆMPE tak til alle klubbens medlemmer for den video. Tusind, tusind tak.....

Oss. Jeres allesammens Sensei Erling Marcussen

video 2022
- Tiffany Thalsø samlede videoerne -
­