- X-Mas Cup 2023, Årets traditionelle Bushi julestævne... December måned er lige startet, så er det igen tid til årets traditionelle julestævne: X-Mas Cup. Lørdag d. 2. dec. 2023 blev vores lille klub-hygge-turnering afviklet for 13`gang... Denne tilbagevendende begivenhed er målrettet de helt nye Karate-børn/unge, et højdepunkt på linie med vores graduering d. 16. december. En spændende udfordring for de mange helt nye urutinerede elever, som for første gang står alene på "Måtten". Trods nervøsitet, får eleverne i Bushi lov til at prøve deres Karate-evner under afslappede forhold, sammen med deres træningskammarater i hyggelige omgivelser foran deres forældre, familie og venner. |
- Årets Karate-Ka 2023 blev Alberthe Oxvang - |
- Grp. 1. Kata piger og drenge 5-7 år: Guld: Tudor Hebristan, Sølv: Lukai Bjørke, Bronze: Ellie Westergaard - |
- Der blev i år kæmpet om medaljer i fem grupper. De første tre grupper med Kata og de sidste to med Kumite. I år var der mere fokus på Kata end de andre år. Bushi valgte at lægge piger og drenge i samme gruppe, i forhold til alder, således at det skulle være så sjovt og jævnbyrdigt som muligt. Tillige var alle kampe opstillet således at alle skulle møde alle, såkaldt "Round Robin" system. |
- Grp. 2. Kata piger og drenge 8-11 år: Guld: Amanda Nordsted, Sølv: Tino Schleimann, Bronze: Malthe Holmboe og Jonas Hansen - - Grp. 3. Kata piger og drenge 12-13 år: Guld: Ea Schleimann, Sølv: Hasu Amagov, Bronze: Malik Amagov og Sebastian Stendevad - - Grp. 4. Kumite piger 13-15 år: Guld: Alberthe Oxvang, Sølv: Ea Schleimann - - Grp. 5. Kumite drenge U 16 år: Guld: Tobias Stendevad, Sølv: Albert Leidenstorff, Bronze: Lucas Christensen - |
- X-Mas Cup 2023, Fighterpokalen gik i år til Ea Schleimann - |
- Stævnets bedste fighter og året "Karate-Ka" udnævnt... Efter stævnet er det tid til dagens mere hyggelige indslag, nemlig: Gløgg, saftevand og æbleskiver i vores hyggelige Cafè KAMPUS. Her kunne alle sidde og glæde sig over at have haft en rigtig god og spændende oplevelse med en masse flot Karate. Ved samme lejlighed blev årets Karate-Ka` 2023 i Bushi udnævnt. Årets Karate elev bliver hvert år nøje udvalgt efter de input som kommer fra klubbens instruktører og vedtages endeligt i klubbens bestyrelse. - Årets Karate-Ka`blev: Alberthe Oxvang - Valgt med orderne: Alberthe, valget er faldet på dig, fordi du er lidt af en fighter. Du passer trofast din træning, både traditionel og sport. Du har altid en positiv indgang til tingene omkring dig, du er dermed med til at motivere dine kammerater på holdet. Din tilgang til Karate gør at de mål du sætter dig i livet vil lykkedes, det gælder også udenfor Karate. Din udvikling som menneske, er et eksempel på det vi gerne vil kendes for: Nemlig, at udvikle vores elever positivt gennem karate. Sådan at den enkelte elev flytter sine egne grænser på baggrund af egen lyst og vilje. /red. (foto: Bushi presse) |