­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- Nordic Open 2024 - Shobu Ippon...

- Lørdag d. 21. september deltog fem kæmpere fra Bushi til Nordic Open 2024. Et stævne arrangeret af "Shobu Ippon Danmark". Det blev til en flot Bronzemedalje til Leif Olsen, og en Top-5 til Albert Leidesdorff, begge i Kata.

Nordic Open 2024, igen et Shobu Ippon stævne:
Der var igen i år gjort rigtig meget ud af udsmykningen med flag og bannere, ved Nordic Open 2024. Shobu Ippon Danmark var vært ved dette åbne Nordiske Karatestævne, hvor alle organisationer og stilarter er velkomne, fra alle de Nordiske lande.

Shobu Ippon er kendt som den originale traditionelle form for "Frikamp" i Karate. Meningen er, at en kamp afgøres med et enkelt slag, eller spark. På Engelsk kaldet: "One Blow - One Kill"...

nordic open 2024
- Flotte pokaler er altid et hit, som her (foto: Karatenews) -


- De fem kæmpere fra Bushi stillede op i både Kata og Kumite:
De første på arealet er Ea Schleimann, Nazow Mazawal, Albert Leiesdorff og Leif Olsen i katagorien Kata.

- Ea Schleimann og Nazow Mazawal taber begge deres første kamp i deres katapulje. Niveauet på et Nordisk mesterskab er naturligvis meget højt, men en synlig skuffelse er helt naturligt meget svær at skjule for dem begge.

- Albert Leidesdroff klarer sig godt i de indledende puljer i sin gruppe, med må se sig besejret i semifinalen. Dermed ender Albert på en flot top-5 plads ved Nordic Open 2024.

- Leif Olsen laver en stribe af flotte Kata`s og ender på præmieskamlen med en meget fornem Bronzemedalje, efter at have  vundet bronzekampen med bare 0,1 point i dommerafgørelsen. Et Kæmpe tillykke med Nordisk Open - Bronze.

- Alberthe Oxvang og Leif Olsen må begge se sig slået, allerede i de indledende runder i deres respektive klasser i Kumitekampene (Frikamp).

Alt i alt en god dag for udviklingen i Bushi og et punktum for dagens store udfordring...

../red.

nordic open 2024- Dagens glade vindere i Kata - Flot Bronze til Leif Olsen (foto: Karatenews) -
­