Ordliste*:
Dojo = træningssal
Gi = traditionel træningsdragt
Graduering = inddele i grader
Sensei = Cheftræner

Ens præstationer ved stævner såvel som træningen, afhænger udelukkende af ens egen indsats og vilje. Karate er også en meget ydmyg, respektfuld og disciplinerende sport. Ved en helt almindelig træningssession i min klub, bukker man hver gang man træder ind og ud af dojoen* (som forresten betyder træningssal på japansk).

Man bukker også før og efter, når man skal lave øvelser der kræver en makker, fx. når man skal kæmpe. Den hvide dragt som vi har på kaldes for en gi*, og bliver til tider forvekslet med en alm. morgenkåbe.

Når træningen starter, liner alle på holdet op på en lang række ved siden af hinanden. Skulder mod skulder står man gradvist i rækkefølge, dvs. at den der er højest gradueret *står helt nede for enden. Alt efter hvad sensei* synes, bukker man enten stående eller siddende, hvor man sidder i ca. et minuts tid og renser hovedet for alt negativt og fokuserer på den kommende trænings sesion.

Står skoene ikke ordenligt på række ude i entreen, eller har folk ikke deres udstyr på til tiden, koster det armbøjninger for hele holdet.

Den usynlige modstander:
Inden for nutidens konkurrencekarate er der primært to hovedgenrer: Kumite og kata.

Kata betyder form, og er en kamp hvor modstanderen er usynlig. Derfor kan man let blive forvirret, når der står en udøver helt alene inde på arealet imens han/hun slår og sparker ud i luften. Selve kataen er en serie af sammensatte forsvarsteknikker, og der kan snildt være over 20 forskellige kampstillinger i én kata.

Hvis man stiller op i en kata, konkurrence, foregår det således:

Der er en kæmper med rødt bælte, og en kæmper med blåt bælte (man kan se på kamplisten hvilken farve man skal være). Først går rød ind på arealet, bukker for modstanderen samt dommerene og udfører sin kata, og derefter blå. På arealet sidder fem dommere, med et rødt og et blåt flag hver. De markerer hvem de synes der var bedst ved at vise deres flag, som enten er rød eller blå og derved repræsenterer en af de to kæmpere.

Kamp for alvor:
Kumite betyder kamp, og er en kamp hvor der rent faktisk står en modstander foran en. Man bukker inden man træder ind på arealet, og derefter bukker man for dommeren og for modstanderen.

Når der bliver råbt ’Hajime’ begynder kampen, og ’Yame’ når kampen enten stoppes for at dommeren kan uddele point, eller når tiden er gået.
Men det er ikke bare sådan lige at score point, for der er seks scoringskriterier der skal opfyldes:

Timing, form (at det ER en karateteknik der bliver udført), årvågenhed, kraftfuld, afstand og sportslig attitude.

Ikke nok med at alle disse scoringskriterier skal opfyldes når man angriber, så er der også forskel på pointene. Et point gives ved slag til hovedet og krop. To point gives ved spark til kroppen. Tre point gives ved spark til hovedet samt nedtagninger og kast, der bliver efterfulgt af et slag. Varigheden af kampen varrier alt efter alder, og om det er en finale der er tale om. F.eks. kæmper mænd over 18 år fem minutter i finaler.

Sportens mange forbund:
I karatens univers findes der mange forskellige forbund, som man kan kæmpe under.

Forbund som SKIF, WUKF, WIKF JKA, JKS og mange andre. Men WKF (World Karate Federation) er det allerstørste forbund inden for karate. Vinder man et WKF-VM eller EM, så kan man virkelig sit kram.

Ikke fordi at det på nogen måde er dårligt at vinde et WIKF-VM, men fordi at et WKF-VM bare bliver betragtet som det ’officielle’ VM.

Jeg håber ikke at nogle ville føle sig stødt over det her, da det ikke er min intention overhovedet. Jeg ville bare klargøre det for folk, da jeg selv er blevet spurgt om det samme.

../Andreas Schwartz - Bushi