­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- BudoNord Open 2013.


- Og et imponerende comeback...!

Bushi karate havde i weekenden 9 kæmpere til Budo Nord Open i Kristiansstad i Sverige. De 9 kæmpere gjorde en flot figur og de kunne tage 3 medaljer med hjem til Nordsjælland.

I truppen var femten årige Andreas Schwartz, som var tilbage efter 4. måneders pause. Andreas comeback endte med en overbevisende sejr i Cadet –70 kg klassen, da han vandt hans kampe overlegent.

Han slog b.la. en svensk kæmper 9-0 og en tysk med hele 10-0. Det var på ingen måde til at se at Andreas har holdt træningspause, hans teknikker var sublime og hans taktiske overblik fænomenalt. Hver gang modstanderne troede de kunne parere hans favorit teknik, baglæns cirkelspark, dukkede der bare en ny op, som blev udført til perfektion. Andreas var stævnets højdepunkt og der var stor ros fra alle sider.

Ida Jensen 11 år fik en bronzemedalje i hendes årgang med hjem, efter at hun havde leveret en flot og koncentreret indsats. Ida viste at hun også kan levere spektakulære teknikker og hun satte bl.a et meget flot baglæns cirkelspark, som blev belønnet med 3 point i hendes kvartfinale. Desværre tabte hun knebent i semifinalen mod den senere vinder, men det var efter flot fight fra Bushi pigen.

Amalie Bengtson (9 år) er en af de helt nye Bushi kæmpere der er begyndt at markere sig og hun blev den 3. medaljetager denne weekend. Amalie har tillagt sig flere nye teknikker efter sommerferien og de blev afprøvet med succes, så hun kan, sammen med resten af Bushi, spændt se frem til de kommende Danske stilartsmesterskaber, som bliver afholdt i Helsinge hallerne den 5. okt.

text /j.m. - foto /f.b.
 
- Ida viser stolt pokalen for sin bronze -
­