­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- Verdens bedste kæmpere besøgte Helsinge, for femte gang...


Bushi viser igen klubbens store bredde og evner til at samarbejde på tværs af stilarter, ved igen at fylde Helsinge Hallen med ca. 110 elite BJJ og MMA kæmpere fra hele verden. Denne sommercamp er frugten af et godt samarbejde mellem Bushi og vores hovedskole i Danmark "Arte Suave" i København.

Det er fjerde år i træk at Bushi er vært for denne type Sommer Camp, hvor elitekæmpere fra flere stilarter mødes på tværs, for at lære af hinandens specialiteter.

Årets lejr havde to Brasilianere på besøg, nemlig: Chico Mendes og Lucas Leite.

Instruktørerne var kommet helt fra Brasilien for at undervise på camp`en. Oprindelig, skulle det have væres Checkmat`s grundlægger Leo Viera, der skulle stå som hovednavn, men pga. visum-problemer, var det ikke muligt i år. Leo Viera er netop flyttet til USA, så derfor kunne myndighederne ikke udstede visum til Danmark.

De 300 m2 kampmåtter blev flittigt brugt fra tidlig morgen til sen aften fra torsdag til og med søndag kl. 17.00

Deltagerne ved denne camp nød virkelig godt af Chico Mendes høje standard i sin undervisning. Chico er meget underholdende, og "joker" meget i sin undervisning, hvilket gør at de tilstedeværende, får en afslappet holdning og dermed er mere modtagelig for alle de tekniske detaljer.

Under Chico`s instruktion var deltagerne så dybt koncentrerede, at man nærmest kunne høre en knappenål falde til gulvet - Alle ville have, selv den mindste lille detalje med. Selv om tonen var afslappet, blev der kæmpet virkelig hårdt, når teknikkerne efterfølgende skulle afprøves.

20 timers hård træning på bare fire dage kræver en kanon fysik, men næsten alle var med til det sidste, for at få fuld valuta for pengene. Sommercamp 2014 er allerede i støbeskeen, og kommer igen til at ligge i august næste år.

Jonas Heiberg, som står for træningen på Bushi BJJ holdet blev ved lørdagen graduerings-ceremoni tildelt det "Blå Bælte" - Det har taget Jonas fire og et halvt år at opnå dette resultat. Det er virkelig svært at opnå det første blå bælte. Herefter venter Violet, Brunt og endelig det sorte bælte. Hver bælte har fire grader, som striber på bæltet. Jonas var tydeligt glad og tilfreds med sit "Blue Belt" - Stort tillykke fra Bushi :o)

Bushi optager, netop nu i august, nye elever på alle hold: Brazilian Jiu-Jitsu, Karate og det nyeste tiltag, som er KickBoxing – som har Benjamin Frigast som fast instruktør.

Første gang bliver d. 20. august, hvor både Brazilian Jiu-Jitsu og KickBoxing starter op. Nysgerrige er velkomne til møde op her...!

"Træn for sjov, motion, eller kamp i verdensklasse i Nordsjællands bedste træningsmiljø"

../red.


- Jonas Heiberg og Emil Frydensberg sammen med Topinstruktørerne -
(fra venstre: Shimon Mochizuki, Chico Mendes, Jonas Heiberg, Lucas Leite og Emil Frydensberg)

­