- Herefter blev det Rasmus der skulle i aktion. Det blev en noget kaotisk start på puljen, da arrangørerne havde lavet ny lodtrækning, uden at nogen var informeret. Men det virkede ikke til at ryste Rasmus. Første kamp var mod en kæmper fra et udvalgt ukrainsk hold. Rasmus startede stille og kæmpede kontra, hvilket også var det helt rigtige at gøre mod denne modstander. Efter at have sat 2 kontra scoringer med bagerste hånd, havde Rasmus fået dæmpet modstanderens angrebslyst og han kunne herefter styre kampen. Det lykkedes ham at få sat endnu en scoring og kunne dermed trække sig sejrrigt ud af kampen.

2. kamp var mod en tysker der var væsentligt lavere end Rasmus og af denne grund virkede han skræmt fra start. Han blev ikke mindre skræmt da Rasmus startede som lyn og torden og angreb konstant. Hurtigt stod den 3-0 til Rasmus og han kørte den så sikkert hjem herfra uden at bruge for mange kræfter. Så skulle han op imod en schweizer i semifinalen. Denne kæmper var noget anderledes end man er vant til at se. således lå hans taktik i at danse rundt om Rasmus for at lokke Rasmus til at angribe uovervejet. Men Rasmus angreb var meget velovervejet og så snart han havde angrebet var han væk, så der ikke blev mulighed for kontra. Rasmus kom foran 1-0 halvvejs i kampen på en scoring med forreste hånd. Det så herefter ud til at det skulle blive resultatet, men desværre fik schweizeren en lidt “billig” scoring og dermed var der udlignet med kun 7 sekunder tilbage. Det tirrede Rasmus og straks kampen blev sat i gang, var han i angreb og satte forreste hånd til modstanderens hoved og der blev også markeret flag fra sidedommerne. Men kampens hoveddommer valgte alligevel ikke at give Rasmus den scoring og derfor måtte vi ud i afgørelse på flag. Den burde falde sikkert ud til Rasmus for hans karate, mens schweizeren klart ville vinde dansekonkurrencen. Alligevel blev det en kontradom, 2-1 til Rasmus og det var de samme 2 dommere som havde markeret scoringen tidligere der valgte sportsligt korrekt.

Dermed var Rasmus i finalen, hvor en utrolig dygtig tysk kæmper ventede. Tyskeren er allerede i en alder af 13 år inden omkring det tyske landshold og vi så frem til en meget spændende finale. Meget overraskende havde tyskeren åbenbart fået så meget respekt for Rasmus, at han valgte at kæmpe kampen ved at forsvare sig imod Rasmus konstante angreb med hænderne, i stedet for at satse på egne offensive evner. Dommerne havde åbenbart også lagt mærke til at det nu var 2 meget dygtige kæmper der var på tatamien og der blev stillet høje krav for at få scoringer godkendt. Især Rasmus satte mange teknikker der tidligere i turneringen ville have givet point, men ikke i finalen der derfor sluttede 0-0. Aldrig har jeg set så god og underholdende 0-0 kamp. Flagkendelsen faldt fortjent ud til Rasmus fordel og dermed var guldet hjemme og Rasmus største internationale sejr i en WKF turnering.

Herefter var stemningen i Bushi lejren nærmest euforisk og der blev set frem til en rigtig god aften på hotellet. På vejen tilbage blev der provianteret usundt og der var liv og glade dage i bilerne. Efter at have været ude og spise en noget kikset middag, blev der også lige købt lidt pizza med hjem på hotellet. På hotellet overtog vi loungen og tv’et der, så vi kunne gennemse de 3 kæmperes kampe på video. Normalt bliver der analyseret og evt fejl diskuteret igennem, men denne dag nød vi bare kampene for der var ingen fejl at rette. Efter gennemsyn blev der lavet sjov og ballade og det blev til mange hjertelige grin over de tossede unger og Wickie.

Mandag morgen blev der sovet lidt længere og efter morgenmaden gik turen ud for at nå at se lidt på Mulhouse og et besøg på et fransk Creperie. Ved middagstid gik turen så mod lufthavnen hvor flyet til København ventede.

Undertegnede vil gerne takke for en pragtfuld tur, hvor der kun manglede en ting! Flere Bushi kæmpere og vi håber at flere får lyst til at rejse ud med os fremover.

/jm.