­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- SKIF Europamesterskab 2017 i Tjekkiet...

- Bushi lavede et virkelig flot resultat, ved det netop overståede SKIF Europamesterskab i Hradec Kralove, Tjekkiet. 5 Guld og 3 sølv blev det til, samt en Guldmedalje til hver af de Danske coaches, som Bushi`s chefinstruktør var den del af, for ”Bedste Team” eller mest vindende nation.

Bushi stillede med 9 kæmpere ud af den Danske delegations 51 kæmpere fra de bedste SKIF klubber i Danmark.

Hradec Kralove, ligger ca. 140 km syd for Prag. Her var den lokale ishockeyhal omdannet til eventplads for dette års SKIF EM. SKIF EM er et stilartsstævne som afvikles hvert tredje år, med deltagere fra ca. 25 nationer.

De 9 Bushi kæmpere skulle sammen med de øvrige kæmpere fra den danske delegation kæmpe fredag, lørdag og søndag om de eftertragtede EM titler i de individuelle kategorier, holdkampe og afsluttende grand champion.

skif em 17 05- Victor og Daniel Europamestre -

Dobbelt Europa Mester:
Daniel Stauning vinder samtlige af sine kampe i sin klasse: Kumite mænd junior 16-17 år og vinder Guld, og dermed titlen som Europamester. På vejen til guldet, formåede Daniel at sætte ny Bushi rekord, idet han vandt en af sine kampe på bare 4. sekunder. Senere i mesterskabet vandt han også Guld i holdkamp for juniorer. Hermed er det konstateret at ”Guld må gerne blive en vane”

Den regerende Europamester Philip Carlsen tabte sin første kamp, da han flere gange fik underkendt sine scoringer af arealets chefdommer. Skuffet måtte Philip desværre se sig ude, efter kun en kamp ved dette EM

Victor Jay viste storform og gik hele vejen til Guldet i sin klasse -65 kg. Det er den største bedrift fra Victors side til dato, og det var derfor en meget stolt Europamester der var på skamlen den dag.

Guld i Hold:
Søndag skulle Daniel på igen, denne gang i junior hold kumite sammen med klubkammeraterne Mads Bendtsen og Oliver Nielsen samt deres landsholdskammerat Luqman Seleem fra Glostrup, her blev der kæmpet virkelig hårdt i den lynhurtige juniorklasse. Holdet klarede sig sejrrigt gennem alle kampe og vandt en overraskende Guldmedalje, og den fornemme titel var dermed i hus.

skif em 17 02- Junior holdkumite øverst på podiet -

Sølv i Hold:
Philip Carlsen, Victor Jay, og Alexander Derrett og 4 andre landsholdskæmpere stillede op for Danmark i holdkumite, hvor der virkelig blev gået til den. Holdet gik hele vejen til finalen, som de desværre tabte i opgøret mod Italien. Sejren gik tabt da Victor, hele to gange fik underkendt scoring, til trods for markering for scoring af 3, ud af fem dommere.
De øvrige kæmper fra Bushi i individuel: Mads Bendtsen, Freja Bendtsen, Oliver Nielsen, Tiffany Thalsøe, Alexander Derrett og Caroline P. Jensen gjorde alle en flot indsats, men da Europamesterskaberne er ”Vind eller forsvind” Cupsystem, uden opsamling fik ingen af dem mulighed for opsamlingskampe, med mulighed for Bronzemedalje.
Alt i alt en virkelig fornem præstation, som vi kan være stolte af.

skif em 17 04
- Sølv herreholdet SKIF EM 2017 -
skif em 17 03
- Gruppebillede efter hjemkomst -

- Samlet Medaljer til Danmark blev til 13 Guld, 5 Sølv, 3 Bronze og Danmark blev som tidligere skrevet, den mest vindende Nation.

Resultater ser således ud:
Victor Jay: Guld - Kumite senior -67 kg
Daniel Stauning: Guld – Kumite junior drenge
Daniel Stauning: Guld – Holdkumite junior drenge
Oliver Nielsen: Guld – Holdkumite junior drenge
Mads Bendtsen: Guld – Holdkumite junior drenge
Philip Carlsen: Sølv – Holdkumite senior mænd
Victor Jay: Sølv – Holdkumite senior mænd
Alexander Derrett: Sølv – Holdkumite senior mænd

Desuden blev Sensei Erling Marcussen tildelt Guld, for sin coachrolle for Danmark som mest vindende Nation

/red.

­