­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- Sæsonens sidste stævne for Bushi...

- Sidste stævne før sommerferien er som sædvanligt Budo Cup i Ishøj. Stævnet er både for nybegyndere og de mere øvede, hvor kæmperne inddeles i puljer efter stævneerfaring, hvor er kæmpes alle mod alle, såkaldt ”Round Robin”.

Bushi`s første deltagere var næsten som altid, Maja Radakovic og Malou Thalsøe, der både stillede op i Kata og Kumite. I begge kategorier var de i samme pulje. I Katapuljen lavede begge piger nogle flotte kata, og det blev da også til en flot 2. plads til Maja og en 3. plads til Malou.

I puljen med Kumite fik kæmperne fra Bushi revanche, og vandt begge deres to første kampe. Der var derfor lagt op til en finale da Maj og Malou skulle møde hinanden. Maja var en anelse mere skarp på dagen og kunne derfor sikre sig 1. pladsen, mens Malou fik en flot 2. plads.

Majas præstationer blev i den grad bemærket af dommerne på arealet og stævneledelsen, og ved stævnets afslutning kunne Maja, noget forbløffet, lade sig kåre til stævnets bedste fighter i kata.

budocup 2017 03- En stolt Maja med fighterpokalen -

- Mikkel Stauning stillede også op i både kata og kumite. I kata blev det ikke til nogen sejre, men i kumite var det kun en kæmper fra Ålborg der kunne slå Mikkel, så en flot 2. plads til Mikkel.
Dagens anden 1. plads blev sikret af Freja Bendtsen, der var havnet i en pulje med to stærke svenskere. Dette slog dog ikke Freja ud, og kunne efter en meget sikker sejr i første kamp, og en sejr i en lidt mere spændende anden kamp sikre sig førstepladsen.

Efter en guldmedalje i sidste uges Gladsaxe Cup, viste Oscar Backer igen at han er svær at slå. Efter en suveræn første kamp, blev de to næste kampe mere spændende. Begge disse kampe blev meget dramatiske, men Oscar bevarede overblikket, og vandt kampene over kæmpere som Oscar normalt har det svært imod. Den sidste kamp blev tabt, men da Oscar havde scoret flest point i de fire kampe var 1. pladsen sikret.
budocup 2017 01
- Lineup og stilhed før kampen -
budocup 2017 02- Fire glade "Kumite-Tøser" -
- Anna Larsen var også havnet i en meget stærk pulje. Anna der i foråret har vist en meget opadgående form, viste igen at hun kan være med blandt de bedste. I en meget tæt pulje, hvor Anna endte med at vinde to kampe og tabe to kampe, sikrede Anna sig en delt 2. plads.

Oliver Nielsen og Mads Bendtsen stillede noget uvant op i kata, men gjorde en god figur. Niveauet var meget højt, og Mads tabte alle kampene efter nogle flotte kata. Oliver var til gengæld tæt på at gå hele vejen. Han vandt tre kampe, men tabte en meget tæt kamp mod vinderen. Det var fire rigtigt gode præstationer Oliver leverede. I kumite vandt Mads kun en af sine fire kampe, mens det blev til to sejre og to nederlag til Oliver hvilket sikrede ham en 3. plads.

Sidste kæmper fra Bushi var Daniel Stauning, der igen viste sit høje niveau. Daniel kæmpede tre kampe hvor de to første blev vundet sikkert efter at have styret kampen. Den tredje kamp var mod en landsholdskæmper, og her trak Daniel det korte strå og måtte se sig slået på reglen om første scorede point, da kampen endte uafgjort 3-3. Dermed sikrede Daniel sig en flot 2. plads.

/p.b.
­