­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT
Gladsaxe Cup 2018... 

- Traditionen tro har Bushi i weekenden 26.- 27. maj deltaget i et af forårssæsonens sidste stævne, Gladsaxe Cup.

Opdelingen af stævnet i klasser efter bæltegrader, hvilket gør at ALLE kan deltage, også selvom det er første gang der prøves kræfter med stævnekarate.

Bushi har stor fremgang i antallet af stævneaktive kæmpere, og selvom der var et par afbud og der var to kæmpere i Bulgarien til et stort internationalt stævne, var der tilmeldt 19 deltagere fra Bushi, hvoraf flere stillede op i både kata og kumite.
glxcup 18 01- Oliver Nielsen bronze i Kata og kumite -
- Lørdag d. 26.:
Lørdag er dagen hvor børn under 14 år og masterklasserne over 35 år er i kamp. De mange deltagere fra Bushi betød at der næsten hele tiden var en pujle i gang hvor Bushi var repræsenteret. Om formiddagen blev katapuljerne afholdt. Sofia Møgelvang, Alexia Christiansen og Mikkel Stauning lavede alle sammen nogle flotte kataer, men det blev desværre ikke nok til topplaceringer. Oscar Backer var sidste Bushi kæmper i kata , og efter at have kæmpet tre flotte kampe mod dygtige modstandere, kunne Oscar fortjent få hængt en guldmedalje om halsen.

Efter frokostpausen var det tid til kumitepuljerne. De første kæmpere for Bushi var Arnar Klargaard, Malou Thalsøe, Sofia Møgelvang og Caroline Andreasen. Alle kæmpede nogle flotte kampe, og det blev også til enkelte sejre i puljerne, men igen ligesom i kata manglede de sidste marginaler. Marginalerne var dog heldigvis på Bushis side da Mikkel Stauning og Kevin Aalborg skulle i kamp.

Begge kæmpere var havnet i puljer med stærke kæmpere. Kevin, der var stævnedebutant, viste godt gåpåmod, og kunne efter fire kampe stille sig op på medaljeskamlen og få hængt en bronzemedalje om halsen. Mikkel Stauning kæmpede også fire kampe, som alle var hårde. Mikkel viste at han efterhånden er ved at være en rutineret kæmper, og viste et stort overblik og gode teknikker i alle kampe. Det resulterede også i at Mikkel helt fortjent fik en guldmedajle. Veronica Hansen, Mikkel Sass og Alexia Christiansen var kommet i puljer hvor der var mange rutinerede kæmpere. Det gjorde udslaget i at ingen af kæmperne kom til de afgørende medaljekampe, selvom de alle viste gode teknikker og fightervilje.

Bushis to sidste kæmpere om lørdagen, Oscar Backer og Freja Bendtsen, sluttede af med at sikre Bushi en sølv og bronzemedalje. Oscar kæmpede rutineret og med stort overblik. De to førte kampe blev vundet, og i finalen tabte Oscar desværre en meget tæt kamp der kunne have gået begge veje. Frejas bronzemedalje kom også i hus efter tre kampe. Til forskel fra Oscar der tabte finalen, så tabte Freja semifinalen, også i en tæt og taktisk kamp der med en lille smule mere held kunne være vundet.

- Søndag d. 27.:
Søndag formiddag stod den på kata for Theodora Christiansen, Jasmin Valant og Oliver Nielsen. De var alle tre havnet i puljer hvor de fleste var meget rutinerede. Jasmin og Theodora tabte begge deres første kamp mod væsentligt bedre kæmpere. Oliver skulle møde en landsholdskæmper han ikke har vundet over før, men Oliver viste at han kæmper hårdt for at blive blandt de bedste. Alligevel måtte han se sig slået knebent. Derefter skulle Oliver kæmpe en kamp om bronzemedaljen, en kamp Oliver vandt sikkert.

I kumite var de første kæmpere Jasmin Valant, Theodora Christiansen og Tiffanø Thalsø, som endte med at Jasmin og Tiffany vandt bronze, efter nogle gode kampe.
De to sidste kæmpere der skulle i kamp var Oliver Nielsen og Mads Mainz. Begge kæmper leverede en flot indsats, hvor Oliver tabte sin første kamp, men sikkert vandt opsamlingskampen om bronze. Mads vandt den første kamp sikkert, men fik et slag over hånden, der gjorde at han ikke kunne kæmpe fuldt ud i den anden kamp som han tabte knebent i de sidste sekunder. Desværre måtte Mads trække sig fra bronzekampen, da smerterne i hånden var for store.

- Kæmperne fra Bushi leverede alt i alt nogle gode præstationer, og viste at de alle har et godt teknisk niveau. Næste store udfordring for de fleste af kæmperne er sommergradueringen, der foregår i Kampsportscentret i Helsinge lørdag den 16. juni.


Medaljefordelingen ser således ud:

Laila Delsouz - Guld - kumite
Oscar Backer - Guld - Kata
Mikkel Stauning - Guld - Kumite
Oscar Backer - Sølv - Kumite

Jasmin Valant - Bronze - kumite
Oliver Backer - Bronze - kumite
Oliver Nielsen - Bronze - kata
Tiffany Thalsøe - Bronze - kumite
Kevin Aalborg - Bronze - Kumite
Freja Bendtsen - Bronze - Kumite


Det blev alt for denne gang...

/p.b..

glxcup 16 07- Igen flotte medaljer til Bushi -
­