­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- Sortbælte nummer 10 i år er rundet...

- SKIF Sommerlejr 2018 på Glamsbjerg Idrætsefterskole - Sydfyn, sluttede af med at Bushi nu runder sortbælte nummer 10 i år.

- "Bæltefabrik" ?
NEJ TAK, så sandelig ikke. Det kræver både hård træning, disciplin, "Mandsmod" og hjerte at komme gennem nåleøjet til det sorte bælte i SKIF. Specielt når den øverste tekniske chef for hele Verden: Shihan Manabu Murakami, står for det høje tekninske niveau ved både træningen op til, og selve gradueringen på dagen.

Tiden der skal trænes Karate, for at opnå den fornemme grad er typisk 5 år, koncentreret. Den elev, på dagen, der har opnået det hurtigst, har trænet fire år og seks måneder og den som har trænet længst, har brugt hele otte år og ti måneder for at opå den fornemme titel som "Sortbælte".

Til orientring fortalte Shihan Murakami at han netop havde afviklet en graduering i udlandet, hvor over 60 personer tog testen til "Sort bælte" og KUN 9 personer klarede den udfordrende prøve.

skiflejr 18 02
- Alle deltagerne ved dette års sommerlejr -
skiflejr 18 03
- Basis trænes igen og igen for at mestre teknikken -

- Rene linier:
Seks elever fra Bushi bestod med bravur prøven til "Shodan" (Første grad af det Sorte bælte) - Prøven kan man godt bestå med et såkaldt "Notat", således at eleven først må bære det nye bælte efter tre måneder. Det var ikke tilfældet for nogen af eleverne fra Bushi, der alle bestod helt uden fejl. Flere fik endda at rosende ord med på vejen efter den såkaldte "Frie kamp" hvor alle teknikker er tilladt, dog med kontrol som kræves for at træne og bestå bælteprøver i vores system.

De sidste måneder op til prøven er der trænet hårdt og koncentreret. De sidste uger, hver dag for at pudse og forfine teknikker og sikre sig en indøvning, der gør at man kan sit "Stof" selv om man er MEGET nervøs og presset.

- Testen beskrevet:
Prøven består af KIHON, som er basis Karate, grundform hvor fokus er på åndedræt, stillinger, speed, ballance og fokus. Det samme gør sig gældende i næste trin, som er KATA, hvor eleven udfører en bestemt serie af teknikker, der er sammensat ud fra KIHON teknikker sat i mønster med spring, hurtige vendinger mm. Dertil skal man kunne vise, med en makker hvordan en enkelt teknik kan bruges til f.eks. forsvar og angreb (Bunkai). Herefter testes der for kontrol med stød-teknik, fokus afstand, hurtighed, præcision samt styrke. Sidst testes der i KUMITE, som er kamp. Første test er en basiskamp hvor angreb annonceres og modstander viser forsvar og kontraangreb, også med stor præcision. allersidst kæmpes der "Frikamp" hvor alt er tilladt. Her testes om eleven evner at "Slås", det vil sige: Bruge sin Karate effektivt i en slags gadekamp uden regler, stadig med kontrol, så skader og ulykker undgås.

- Oscar Backer, Andreas Jul-Larsen, Mikkel Marcussen, Mads Bendtsen, Laila Delsouz og Christian Thalsøe, kan nu med stolthed bære det sorte bælte. (Yderligere bestod Thomas Hansen prøven til 5. kyu, violet bælte)

- Igen en ny rekord:
I Bushi elsker vi som bekendt rekorder og d. 14. juli blev den gamle rekord som "Yngste Sortbælte" slået af 12 årige Oscar Backer.
Rekorden som hidtil har været besat af Vanesa Radakovic, blev slået markant, med hele 269 dage.

Quotes:
Egentlig er en ”Sortbælte” jo bare en ”Hvidbælte” der ikke har givet op. Giver du op, opnår du intet – Giver du ikke op, kan du opnå alt. Det gælder også udenfor Karateverdenen. - Eller: "Intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet"...

Stort tillykke herfra

/red.

skiflejr 18 01- Fra venstre er det: Mikkel Marcussen, Christian Thalsøe, Shihan Murakami, Thomas Hansen, Laila Delsouz og Mads Bendtsen -

­