- Lion Cup 2018, Stævnerapport.
Så startede efterårssæsonen med et "Løvebrøl" for Bushis stævneaktive kæmpere. 9 kæmpere, heraf en landsholdskæmper, tog turen til Luxembourg for at deltage i Lion Cup 2018 d. 21. - 22. sept. - Et stævne hvor der var 1077 starter med 914 deltagere. Stævnet er et "Resultatstævne", forstået på den måde at resultataerne ved dette stævne er kvalifikationen til udtagelsen for WKF U21 EM 2019, som foregår i Gigantium Arena i Aalborg.
Stævnet startede med Kata, hvor Oliver Nielsen stillede op i klassen kata junior 16-17 år. Oliver lavede Unsu i sin første kamp, men desværre lavede han en lille balancefejl, så det blev kun til en kamp i klassen. Oliver deltog også i Kata senior, hvor han tabte til en stærk kæmper, som desværre tabte semifinalen, så ingen opsamling til Oliver.
- GULD til Erika: Erika Batakujevic stillede, som landsholdskæmper op for National Team Danmark i klassen Female -54 kg med 46 deltagere. Erika kæmpede fem forrygende kampe, som igen bragte hende helt øverst på skamlen, med en flot Guldmedalje, som i dagens anledning var guldmedaljen udskiftet med en komposit Løve... Første kamp mod Portugal 1-0, anden kamp mod Luxebourg vindes på flag 0-0, tredje kamp mod Frankrig 4-0, fjerde kamp mod Portugal 1-0. Finalen er mod Demi Oidtmann fra Holland som Erika vinder, trods massivt pres fra Hollænderen. - Erika Batakujevic har haft et forrygende 2018 og er i øjeblikket no. 14 på WKF World ranking listen.
|
- Vanesa Radakovic stillede op i klassen U16 +54 kg, med hele 58 deltagere. Vanesa mødte Katharina Winter, en stærk kæmper fra Østrig (WKF World ranking no. 53), og tabte knebent 1-0. Østrigeren taber semifinalen, så ingen opsamlingskampe om Bronzemedaljer.
- Freja Bendtsen prøvede kræfter med klassen U14 +50 kg. Freja tabte sin første kamp og kom desværre heller ikke med i opsamlingen.
- Laila Delsouz i klassen Female -68 kg møder Belgien i første runde, som hun vinder med overskud 3-0. Næste kamp er mod Portugal, som viser sig at være en lidt hårdere modstander. Det lykedes Laila at vinde en arbejdssejr med 1-0. Tredje kamp er mod Marijana Maksimovic fra Østrig (WKF World ranking no. 74). Østrig er en stærk karatenation og Laila taber 0-4. Marijana taber desværre semifinalen, og Laila kommer ikke med i kampen om bronze.
- Nicolai Lindhage kæmper i klassen Male -75 kg, som nok er en af de hårdeste klasser med 28 deltagere. Nicolai møder Belgien, som han slår 4-2. Næste kæmper er Levon Garabet fra Frankrig, som Nicolai må desværre se sig slået 1-5. Franskmanden taber semifinalen, igen-igen ingen opsamling.
- Victor Jay stillede op i klassen Senior –60 kg. Victor vinder sin første kamp mod Frankrig 4-0. Desværre tabter han sin næste kamp mod Holland, som taber senere i puljen, så heller ingen opsamling.
- Oscar Backer stillede op i klassen drenge U14 -45 kg. Oscar vinder første kamp 3-0 mod Belgien, men taber næste kamp mod Frankrig 0-1. Ingen opsamling, da Franskmanden taber i semifinalen.
Philip Carlsen var med som coach, da en brækket finder forhindrede ham i at deltage i Male Senior +84 kg klassen.
- LION CUP er Internationalt stævne: Bushi`s indsats ved dette Lion Cup er absolut godkendt. Alle kæmpere kan helt bestemt være deres indsats bekendt, FOR: Lion Cup er et stort stævne med WKF Verdensklasse-Kæmpere. At gøre sig gældende her kræver bestemt sin mand (M/K) - Bushi`s kæmpere er med i fronten og arbejder med taktik, teknik og evnen til at omstille sig til kæmpere fra forskellige nationer. Vores kæmpere og coaches skal også være opmærksomme på hvilket land dommerne kommer fra, idet de har forskellige fokusområder, afhængig hvor de kommer fra. ALT dette arbejder Bushi som klub med, som led i vores træning og optimering af kæmperne. "Lige ved og næsten" Er bare op på "Hesten" igen...
/red.
|