­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- Banzai Cup Open 2018 - Berlin, Tyskland

- Weekenden d. 29. – 30. september deltog Bushi ved Banzai Cup 2018 i Berlin, med to kæmpere. Oliver Nielsen i Kata og Nicolai Lindhage i Kumite. Stævnet var et såkaldt resultatstævne i kategorien kata. Stævnet har international klasse og havde mere end 1200 deltagere. Det blev til en flot Bronze, samt en ligeså flot syvende plads.

- Oliver Nielsen:
Deltog i klasserne Kata male Junior og Kata male Senior. Første kamp var i Senior klassen, hvor Oliver i første kamp møder han August Andersen fra det Danske landshold. Oliver bliver slået med dommerstemmerne 3-2. Desværre bliver August Andersen slået ud i en af den efterførlgende kampe, så desværre ingen opsamlingskampe om Bronze.

Næste klasse for Oliver var i Kata male junior U18 år. I første kamp møder han Boyd Van Leeuwen fra Holland. Den kamp taber Oliver 0-5, men da Hollænderen gik hele vejen frem til finalen, var der Bronze  opsamlingskampe.til Oliver.

I den første opsamlingskamp møder Oliver Louis Serb fra Belgien, som blev besejret med hele 5-0. Næste opsamlingskamp var mod Sami Tas fra Algeriet, som ligger nr. 12 på WKF ranking. Den kamp tabte Oliver desværre 0-5.
Oliver havde sammen med sine trænere Erling Marcussen og Mikkel Sommer sat sig det mål, at blive den bedste dansker til stævnet, som også talte 3 Danske landsholdskæmpere. Det mål indfriede Oliver til fulde med den flotte 7. plads. Et rigtig flot resultat af den unge Bushi-kæmper, som kun har beskæftiget sig med disciplinen Kata i lidt over et år.

banzai 18- Nicolai Lindhage vinder Bronze i den hårde -75 kg klasse -

- Nicolai Lindhage:
Dagens første kamp er i klassen Kumite Male U21 -75 kg. Her møder han Tyskeren Dany Nkelani Tandu, som han besejrer 1-0. Næste udfordring er også med en Tyskeren Erik Klimov, som han besejrer 3-0. tredje kamp er mod Belgien, som han også besejrer 2-0. Hermed var semifinalepladsen på plads. Her skal Nicolai møde Walid Deghali fra Belgien. Nicolai lægger stærk ud og tager føringen med 1-0 og øger til 2-0 og Walid Deghali begynder at være desperat især da publikum hepper kraftigt på ham. Walid for reduceret til 2-1. Efterfølgende udligner han til 2-2. Kampen slutter 2-2 og afgøres med dommerflagene 2-3, da Nicolai havde mistet sin fordel ved at sætte første scoring (Sensio), da han modtager en straf for passivitet i de sidste 15 sekunder af kampen. Nicolai kæmper sig frem i opsamlingskampene til en fornem Bronze.

Næste udfordring for Nicolai er klassen for senior -75 kg.. Her starter han mod en lidt "Kejtet" kæmper fra Tyskland, men vinder kampen 3-0. Dylan Van Moerkerk fra Holland bliver hans skæbnekamp i den pulje, da han uheldigt taber 2-1 i en super spændende tæt kamp. Vinderen taber efterfølgende til guldvinderen i klassen senior -75 kg.  Holland tager Guld i klassen.

Åben klasse vinder Nicolai 5-1 mod en anden Belgisk landsholdskæmper. Herefter besejrer han en Tysker 2-0. I tredje kamp slutter eventyret for Nicolai, da han igen møder Erik Klimov, og denne gang  taber 1-3. Erik Klimov taber efterfølgende til England, så efter 11 hæsblæsende kampe kan Nicolai takke af og pakke.

Kumite Male -75 kg er en af de hårdeste klasser i karate. Ved dette stævne ryger tidligere verdensmester Luigi Busa ud i første kamp. Det understreger niveauet ved internationale stævner. Der er bare ingen lette kampe, hver kamp er "Alt eller intet" Udtaler Chefinstruktør Erling Marcussen - Bushi

/red.

­