­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT
arawaza 2019 - Mikkel, Vanesa og Daniel -   - Arawaza Cup - 2019...

- Bushi var repræsenteret med 3 kæmpere til årets Arawaza Cup 2019 i Halle, Tyskland. Det blev til en enkelt Sølv til Daniel Stauning.

Mikkel Stauning var den første kæmper, der skulle på i sin pulje Drenge u14 + 50 kg . Hans pulje er ofte stor og denne gang var ingen undtagelse. 26 kæmpere fra 5 forskellige nationer i alderen 12-14 år stod klar.

Her møder han en dygtig kæmper fra Tyskland i sin første kamp, og selv om han kæmpede godt, måtte han se sig besejret 2-1. Tyskeren gik videre til finalen, og derfor kommer Mikkel i opsamlingskampe om Bronze.

Første modstander i "Opsamlingskampen" er mod Ukraine – Han styrede kampen fra start og hev da også en sikker sejr hjem på 2-0. Efterfølgende skulle han møde en kæmper fra Tyskland, men her måtte han desværre se sig besejret 1-0.

Mikkel endte dog med en top-8 placering og kan være rigtig stolt af sin indsat.

- Vanesa Radakovic skulle starte i sin egen pulje u16 + 54kg. Vanesa kæmper også tit i en stor pulje med mange stærke kæmpere, så det var ingen overraskelse, at der i alt var tilmeldt 37 kæmpere fra 8 forskellige nationer. Vanesa kæmpede rigtig godt og vandt første kamp 1-0 mod en Tysker. Hun gentager succesen og vinder også anden kamp mod en Tysker 1-1. I 3 kamp mod en dygtig kæmper fra Tyskland lykkedes det dog ikke at få scoringer ind og Vanessa taber 5-0.

Vanesa havde som sædvanlig også mod på at prøve kræfter i u18 +59 kg, som også var en stor pulje, hvor 21 kæmpere fra 7 forskellige nationer var repræsenteret. Hun mødte først en kæmper fra Ukraine, hvor hun hurtig tog føringen og dermed hev en sikker sejr hjem på 7-1. Hun må desværre efterfølgende se sig besejret af en kæmper fra Kazakhstan 2-0. Det kan være rigtig hårdt, altid at ligge i store puljer med mange dygtige kæmpere, men Vanesa kæmper hver gang og skal bestemt også være stolt af sin indsats.

Daniel Stauning var sidste kæmper for denne gang. Han startede i U21 -84 kg, men tabte desværre 4-1 mod en stærk kæmper fra Tyskland. Kæmperen fra Tyskland gik hele vejen til finalen, så Daniel kom i opsamling, men taber desværre også denne mod en lynhurtig kæmper fra Kazakhstan 2-0.

Næste pulje for Daniel er U21 Open, og her skulle han først møde en kæmper fra Tyskland. Daniel kæmpede rigtig godt og sikrede sig en sejr på 4-3. Anden kamp er også mod en tysker og her hiver han en sikker sejr hjem på 8-0.
Han skal i finalen møde en kæmper fra Rumænien, og der er spænding til det sidste, men Daniel taber desværre 2-1. Daniel vinder en velfortjent 2. plads og kan tage hjem efter en tur på podiet med en Sølvmedalje om halsen.
Atter er en hyggelig weekend overstået og de 3 dygtige kæmpere fra Bushi har givet den max. gas hele weekenden og beviser gang på gang at deres hårde træning er givet godt ud. De har netop travlt for tiden med træning og stævner,
da de alle 3 er en del af den Danske delegation, som i juli måned drager afsted for at repræsentere Danmark til SKIF VM 2019 i Tjekkiet.

/l.l.
­