­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT
- Sportsklasser i udskolingen i Gribskov:

Bushi har siden nytår deltaget i en del møder om et muligt samarbejde med Helsinge Realskole, Nordstjerneskolen og Bjørnehøjskolen omkring et tilbud med sportsklasser i udskolingen, for de elever som dyrker idræt på et højt plan.
Planen er at de tre skoler skal have et tæt samarbejde omkring projektet med sportsklasserne, i første omgang er det 7 - 9 klassetrin, således at de specifikke sportsklasser kan samles og udvikle sig sammen på tværs af tilknytningen af skole.
Senere vil tilbudet blive udvidet til også at omfatte såkalde "Boblere" fra de lavere klassetrin.

budocup 19 04
- I Karate lærer man kontrol -
- Samarbejdet er også bundet op på samarbejde med "Gribskov Elite & Talentudvikling" som allerede samarbejder med Helsinge Gymnasium, hvor der tilbydes morgentræning mv. (mere info. på gribskovelite.dk) Hele grundideen er at elever som dyrker idræt på højt plan ikke skal søge ind imod København for at færdiggøre deres uddannelse. Vi i arbejdsgruppen ser gerne at Gribskov kommune bliver en TEAM Danmark kommune, på samme måde som elitesport Holstebro, hvor Karate er med som disciplin i deres koncept.
Bushi har hele tiden været med i planerne omkring "Projekt Eliteklasse", som blev startet helt tilbage i 2014, hvor en række klubber stod sammen omkring et oplæg til samarbejde. I øjeblikket er det Helsinge Realskole som er længest fremme i arbejdet med deres vision omkring sportsklasser og vil i den forbindelse gerne invitere til et online møde, hvor de vil fremlægge deres planer.

Realskolen skriver:
Spændende sportslig mulighed på Helsinge Realskole for unge idrætstalenter, der både vil noget med deres skole og deres idræt. Sammenhæng mellem skolegang, fritid og træning - Vi samarbejder med lokale sportsklubber om optimale muligheder for de unges læring og træning – uden at gå på kompromis med nogen af delene.
- Et tilbud til ambitiøse og talentfulde idrætsudøvere på 7. – 9. årgang
- Det fulde skema med to morgentræninger: Basistræning og idrætsspecifik træning
- Unikt fællesskab med klassekammerater, der alle brænder for at udvikle sig mest muligt
- Fleksibilitet og ekstra faglig hjælp ved behov
- Tæt samarbejde mellem skole, klub, elev og forældre.

Sportstilbud på Nordstjernen for ambitiøse sportsudøvere:
Fra starten af næste skoleår, august 2021, har vi et særligt tilbud for elever, der er ambitiøse sportsudøvere og, som træner flere gange ugentligt.
Nordstjerneskolen tilbyder i samarbejde med Gribskov Elite og Talentudvikling og en bred vifte af Idrætsforeningerne i Helsinge et gratis tilbud for elever i 7.-10. klasse, der ønsker at forene træning, sportsudøvelse og skole.

- Som sportselev på Nordstjernen får du bl.a. tilbud om:
Morgentræning 3 gange ugentligt i samarbejde med din klub - Basistræning og specifik træning
En mentor, der støtter og rådgiver dig i at skabe balance mellem sport og skole
Individuel handleplan for din læring og mulighed for faglig støtte
Fleksibelt skema tilrettet dig og din træning
Særlig tilrettelagt undervisning i kost, sundhed, forebyggelse af skader, mentaltræning m.m.
Valgfagstimer med målrettet indhold sammen med de andre sportselever
Udvidet skole/hjem-samarbejde og koordinering med din træner
Du behøver ikke at være elite-sportsudøver. Tilbuddet gælder også dig, der træner seriøst.

Er du/I interesseret i at høre mere mødes vi gerne med dig og dine forældre - fysisk, virtuelt eller pr. telefon.
Der afholdes informationsmøde for alle interesserede mandag den 14.juni kl. 17.00. Tilmelding sker ved at kontakte skolens kontor på nordstjerneskolen(at)gribskov.dk eller ring på 7249 9250, hvis du vil vide mere om tilbuddet.
Vi glæder os til at høre fra dig/jer - Hilsen Nordstjerneskolen

/red.
­