­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT
- De Danske mesterskaber i Karate 2022...

- Dansk Karate Forbund afviklede i weekenden d.25.-27. marts de officielle Danske mesterskaber i karate. Igen i år var det Solrød idrætscenter der dannede rammerne.

Bushi stillede her i 2022 med 8 kæmpere. En kæmper måtte desværre melde afbud, grundet problemer med hoften. Resultatet blev en enkelt Bronce til Maja Radakovic, som tog guldet tilbage i 2021.

De Danske mesterskaber i karate under D.Karf havde i år 494 deltagere fordelt på 36 klubber. Det giver 655 "Starter" med efterfølgende puljekampe kampe der skulle afvikles på de fem kamparealer over de tre dage.

På det sportslige plan, må vi betegne det som et godkendt resultat, da de fleste af kæmperne er helt nye i "Stævne-Regi". Bushi vil selvfølgelig arbejde målrettet med de nye kæmpere for at forbedre og udvikle sig.

dm 2022
- Maja Radakovic tager Bronze i Kumite piger +44 kg -

- Fredag:
Er stævnets dag 1. og dagen for afvikling af Kata for Kadet, Junior, Ungsenior og Senior. Her stillede vi med tre Kata-Kæmpere: Cherry Suwannapak, Alberthe Oxvang og Hanna Bruzdevixz.
Alle tre lavde nogle rigtig flotte Kata, men var desværre oppe imod "Overmagten" og scorede ikke point nok, til at gå videre efter første runde.

- Lørdag:
Første kæmper på gulvet er Alberthe Oxvang i klassen Kumite Piger Kadet +54 kg. Det lykkedes ikke Alberte at komme tilbage i kampen efter et hårdt spark på halsen og tabte kampen. Efterfølgende måtte hun lige en tur forbi stævnelægen. Silas Christensen i klassen Kumite Kadet -63 kg. Det er til allerførste gang Silas er til stævne og den manglende rutine på måtten retulterer da også i at han ikke går videre efter første kamp. Men en stor ros til Silas for sin indsats på dagen. Tredje kæmper er Hanna Bruzdevixz i klassen Kumite piger Junior -47 kg. Hanna kæmper en rigtig god kamp, men er i en klasse med meget rutinerede kæmpere, og det lykkedes heller ikke her at gå videre efter første kamp. Vanesa Radakovic er dagens fjerde kæmper, og skal lige "Teste sin kampform" af efter to års pause. Men med bare fire træninger op til DM sidder paraderne ikke helt hvor de skal og må desværre se sig slået i den første kamp. Plammi Suwannapak er dagens sidste kæmper, som i første kamp møder landsholdskæmperen Trine Furu Lind. Kampen ender med en 4-0 sejr til Trine. Plammi bevæger sig rigtig godt på måtten og har en god forståelse for kampen. Spændende at følge udviklingen, både i vores nye, men da også de mere rutinerede Bushi-Kæmpere i tiden fremover.

- Søndag:

Var dagen hvor Bushi`s to sidste kæmpere skulle på gulvet. Maja Radakovic kæmper i klassen Kumite Piger 12 år +44 kg. Første kamp er som altid præget af nervøsitet. Maja vinder den første kamp 1-0. Anden kamp kommer Maja bagud og prøver desperat at komme ind og sætte en scoring, men kampen slutter desværre 0-2. Maja skal i kamp om Bronzemedaljer, hvor hun møder en kæmper fra Greve. Hun kommer bagud 0-1. Maja kæmper en desperat kamp for at komme tilbage i kampen og får i den forbindelse flere straffe for "For hård kontakt" De lykkedes dog at sætte to flotte scoreinger til hovedet og vinde kampen men 2-1. Hermed var Bronzemedaljen i hus.
Sidste kæmper i dette DM var Ea Schleimann i Kata piger 11 år. Ea laver "Heian Godan" i første runde og får karakteren 18,54 som sikrer hende, at gå videre til anden runde. Anden runde er Kata´en "Heian Yondan". Kata`en bliver flot udført, med får ikke høj nok score til at gå videre til runde tre. Ea har valgt at stille op i Kata fremover, og klubben ser da også potientiale i den unge kæmper.

/red.

dm 2022- Maja Radakovic vinder Bronze i sin klasse -
dm 22
- Silas på måtten ved sit første stævne nogensinde -
dm 22
- Vanesa tilbage efter pause på over to år -
­