­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT
Måned
Dato: Lørdag, september 14, 2024 8:00 - 20:00
Categories: Stævner*
- KAIZEN KIKU DORYOKU 2024 d. 14. sept. - (kat. 1.)
Sted: TREFOR ARENA / KOLDINGHALLERNE,
Ambolten 2-6, 6000 Kolding, Denmark.
- Deadline d. 31. aug.


Kaizen Kiku Doryoku Cup breddestævnerne henvender sig til karatekæmpere, der lige er startet med at gå til stævner, eller har nogen stævneerfaring, i alderen fra 7-17 år - samt for master +30.
Vi tilbyder også kata klasser for talenter og andre øvede stævnedeltagere, fra U12 - U18. Disse bliver afviklet alene efter det nye point system. Der tilbydes bredde kategorier indenfor både kata og kumite, hvor der kæmpes efter danske WKF regler og puljesystemet, så alle er sikret mindst 2 kampe. Du finder kategorierne på sportdata.

Du kan deltage i alle stævnets kategorier, hvis din klub er medlem af Dansk Karate Forbund, og du ikke er på enten Talentcenter eller Landsholdet. Øvede kæmpere, talentcenter og landsholdskæmpere må kun deltage i de kata kategorier, der er mærket "Talent". Lidt praktisk information

Kaizen Kiku Doryoku Cup er et begynder/breddestævne, der udbydes i samarbejde med Dansk Karate Forbund.
Målet er at give begyndere og let øvede mulighed for at komme til et stævne, hvor de ikke risikerer at møde en talentcenterkæmper i første kamp. Alle er sikret mindst to kampe, og dermed god erfaring og en god oplevelse.

Stævnet bliver afholdt efter Dansk Karate Forbunds kampregler og under supervision af Dommerudvalget. Dette betyder også, at vi stiller krav om at alle har det fornødne udstyr, såsom handsker, fod- og benbeskyttere i godkendt model, og i både rød (aka) og blå (ao). Coaches forventes at have et minimumskendskab til reglerne, og at være korrekt påklædt, dvs. i træningsdragt med klublogo og kondisko.

For Kata gælder at alle kata må vises i bredde-kategorierne. Aldersklassen 7 – 9 skal kunne vise 1 kata. For alle øvrige aldersklasser gælder at 10. – 6. kyu skal vise 1 kata, og 5. – 1. kyu mindst 2 kata. Man må gerne vise flere kata, men man må ikke vise den samme kata to gange i træk. I talent-kategorierne skal der vises nye kata i hver runde.

For kumite gælder Dansk Karate Forbunds regler uden afvigelser.

Vinderne af de enkelte kategorier skal regne med kontrolvejning inden medaljeoverrækkelsen.

OBS: Tilmelding kan KUN ske via "Menu for tilmelding 2024"

set online logo  - Link til stævnet "klik" på logo...

 ../Bushi
kaizen sakura
­