­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT
Bushi hentede tre medaljer hjem fra Tyskland

- Bushi fik 2 sølvmedaljer i hold med hjem fra Hanse Open i Lübeck Tyskland og en enkelt bronzemedalje individuelt.

Daniel Stauning vandt den individuelle medalje i U14 +52 kg, og Daniel vandt hans første kamp overlegent over en kæmper fra den tyske klub Plön.

Daniel var ganske enkel bedre i alle kampens facetter og der var tale om decideret klasseforskel.

I anden kamp mødte han tysker nr 2 på dagen. Igen var Daniel bedst og han kom hurtigt foran 1-0. Kampen igennem angreb Daniel med både slag og spark, men dog uden yderligere scoring. Det så derfor ud til at han skulle få en smal 1-0 sejr hjem, men uheldigvis og ganske misvisende, lykkedes det tyskeren at få udlignet i slutsekunderne.

Derfor skulle kampen afgøres på flag. Denne afgørelse var dog helt retfærdig da Daniel fik alle 5 flag. Dermed var han i semifinalen, hvor den 3. tysker ventede.

Tyskeren kom bedst fra start og kom foran 2-0. Daniel kæmpede bravt for at komme tilbage og det lykkedes ham at reducere til 1-2 på en kontrascoring. Daniel forsøgte herefter alt for at få sat endnu en scoring, men tyskeren forsvarede sig dygtigt og det endte med et knebent nederlag. Da der ikke var opsamling ved dette stævne endte det dermed med en flot bronzemedalje til Daniel.

 
- Daniel ryster sin modstander med en scoring til hovedet -


- De 2 sølvmedaljer blev vundet af de 2 hold Bushi kunne stille i henholdsvis drenge U14 og piger U14. Det er ikke ofte at kæmperne får lov til at kæmpe hold, da det kræver minimum 3 kæmpere i samme aldersklasse og det er kun i meget få stævner disciplinen bliver afholdt.

Pigernes hold bestod af Ida Jensen, Laura Lyck og Sarah Diaz. Pigerne vandt i første runde over Greve 2 og i anden runde slog de et polsk hold. Alle 3 piger kæmpede formiddabelt og det var helt fortjent at de herefter stod i finalen mod Greve 1.

Desværre var marginalerne ikke med pigerne i finalen og efter nogle meget spændende kampe måtte Bushi pigerne se sig besejret.

Drengenes hold bestod af Emil Rosenstrøm, Daniel Stauning, Rasmus Mortensen og Tobias Backer. Ligesom pigerne vandt drengene deres første 2 holdkampe over 2 tyske hold og var dermed klar til finalen mod endnu 3 tyske modstandere. Disse var dog lige en tak bedre på dagen og dermed måtte drengene også nøjes med sølv.

/j.m.

- U14 pigerne, f.v. Ida Jensen, Sarah Diaz og Laura Lyck -


-
U14 drengene, f.v. Daniel Stauning, Rasmus Mortensen, Emil Rosenstrøm og Tobias Backer -

­