- Nordisk mesterskabstittel Nordisk GULD for anden gang i træk til Philip Carlsen fra Bushi - Ved de nordiske mesterskaber i Riga, Letland har Philip Carlsen fra karateklubben Bushi i Helsinge sikret sig en flot guldmedalje, samt bronzemedalje for holdkamp. De Nordiske mesterskaber er kun for landsholdskæmpere fra otte lande som er udtaget til netop dette stævne. Når du deltager i Nordisk mesterskab, er du således oppe mod toppen af kæmpere fra hvert land. Det gør præstationen ekstra flot. Philip Carlsen vandt også guld ved Danmarksmesterskaberne i sidste weekend, som blev afviklet i Helsingehallerne. |
|
- Tiden er dog ikke inde til afslapning for hr. Carlsen, da der er hele to Europamesterskaber til afvikling i maj måned som han også deltager i, nemlig WKF EM for senior i Finland og stilarts EM i Dresden. Efter dette heftige forår, skal der efter sommerpausen trænes op imod WKF senior VM i Bremen til november. Bushi har planer om at tage på træningslejr i Frankrig i efteråret. Dette tilbud gælder alle Bushi`s dygtige kæmpere. Philip Carlsen er netop valgt ind i Gribskov talent og eliteudvalg, så nu kan hele Gribskov kan nyde godt af de erfaringer han har med i baggagen efter mere end 10 år på det Danske Landshold og 15 gange Danmarksmester. /e.m. |