- Og Fighterpokalen går til ... |
- Rasmus med fighterpokalen og en af drivkrafterne bag boblecup Dorthe Pedersen - |
- Oscar Backer på 8 år har haft et forrygende efterår, med masser af flotte turneringssejre og han fortsatte denne søndag. Oscar kæmpede fremragende og vandt sikkert alle 4 kampe på vejen til endnu en guldmedalje. Dermed har han vundet 4 turneringer i streg. Amalie Bengtson fulgte op på denne bedrift, ved ligeledes at vinde alle hendes kampe. Amalie viste måske det bedste hun nogensinde har præsteret, med flotte teknikker, suppleret med stor taktisk forståelse. Amalie var fuldstændigt overlegen i alle hendes 4 kampe, selvom hun mødte flere af de bedste kæmpere i aldersklassen. Sebastian Nastasijevic har i år vundet mange flotte sejre bl.a Belgrade Trophy i Serbien, som er et af højest rangerede stævner for børn. Derfor havde han også lidt af en favoritværdighed han skulle leve op til. Det formåede han til fulde at gøre, da han satte alle hans modstandere eftertrykkeligt på plads, med store sejre i alle hans kampe. Victor Emborg Larsen 11 år har imponeret trænerne i Bushi, men har ikke helt haft heldet med sig når han har deltaget i stævner i Danmark og Sverige. Men denne gang fik han hul på bylden, da han i en meget jævnbyrdig gruppe viste sig at være den bedste til sidst. Afgørende for hans sejr, var hans gode defensiv, han tillod kun 1 scoring imod sig i 4 kampe. Emil Løngaa Hansen blev Bushi’s femte guldvinder, da også han endelig fik den succes han fortjener. Emil på 12 år har kæmpet hårdt for at få en guldmedalje hjem til pokalhylden og endelig lykkedes det. Fire flotte og meget overbevisende sejre og en Emil der var umådeligt glad og lettet efter sejrene. Mon ikke dette var starten på endnu en Bushi kæmper der kommer til at stå øverst, hvor Bushi dragten ser pænest ud. Sidste kæmper der vandt guld var Bushi’s mest rutinerede ungdomskæmper, 14-årige Rasmus V Mortensen. Rasmus er netop vendt tilbage fra en skadespause (brækket finger) og skal derfor finde “rytmen” igen og lad det hermed stå klart, han ER tilbage for fuld styrke. Rasmus vandt ubesværet alle hans kampe og hans stærkeste våben, de hurtige hænder fungerede så godt som aldrig før. Rasmus blev efter stævnet kåret til dagens bedste fighter og belønnet med en kæmpe pokal som bevis herfor. Rasmus dag kulminerede da han blev udtaget til at repræsentere Danmark ved de Nordiske mesterskaber, som foregår i April måned i Reykjavik, Island. En kæmpe ære for den ambitiøse unge mand, men et meget velfortjent skulderklap for hans altid store engament. Dermed har Bushi to kæmpere med til NM, da også Philip Carlsen blev udtaget. Nævnes fra stævnet skal også den 9-årige Anna Larsen, der burde have været Bushi’s syvende guldvinder, men en lidt uheldig regelfortolkning kostede hende guldet. Anna havde vundet præcis samme antal kampe som en anden kæmper, Anna havde uafgjort i hendes sidste kamp, mens den anden havde tabt til Anna. Men uheldigvis for Bushi pigen, valgte arrangørerne at tælle scoringer som afgørende for guldet og her tabte Anna med en enkelt scoring. Der var mange flotte præstationer af de øvrige kæmpere og de kan alle være stolte af dem selv, men desværre kunne ikke alle nå helt til tops. Hermed kan Bushi afslutte de eksterne stævner og se tilbage på et år, der når den endelige medaljehøst gøres op, ligner et nyt rekordår for klubben. /j.m. |
- Bushi’s kæmpere ved Boble Cup, med pokalhøsten i forgrunden - |