- Resultatet efter mange timers kamp blev det til et ganske flot resultat for klubben, da man fik en senior vice-verdensmester (sølv), samt en andenplads i ”Grand Master” kategorien.
Victor Larsen er første kæmper på matten. Han taber lidt ærgerligt sin første kamp, så tæt som det overhovedet er muligt, sidste sekund scoring fra begge kæmpere, og to flag til hver - desværre ikke til Victors fordel.
Andreas Jul-Larsen er næste kæmper på gulvet, han vinder med en god indsats første kamp, men må se sig besejret i den efterfølgende.
Nicolai Lindhage vinder første kamp uden modstander, en såkaldt ”Bye” kamp. Herefter vinder han anden kamp. Tredje kamp er mod den dobbelte WFK verdensmester og regerende SKIF verdensmester fra Indonesien. Her må Nicolai desværre se sig besejret mede beskedne 0-1, og er ude af VM for denne gang, efter en super flot indsats.
Victor Jay vinder sin første kamp, knebent mod en stærk Japaner. Næste kamp mod Belgien bliver meget tæt og intens, hvor Victor sætter flotte scoringer med Ura-Mawashi (baglæns cirkelspark) uden at få dem anerkendt som scoring og taber desværre kampen.
Philip Carlsen føler sig meget stærk, hvilket også er nødvendigt i en seniorgruppe med 87 deltagere fordelt på tre arealer. Det lykkedes Philip, med hårde kampe at blive Tatami / Gruppevinder og skal i kamp om at gå i finalen mod en stærk Japaner, som han har mødt før, men aldrig har slået. Philip vinder overbevisende i en tæt kamp og er dermed klar til søndagens finaler om VM titlen.
|
- Finaledag om den ypperste mesterskabstitel er mod Japaneren Yagi Hayato, som netop har vundet "All Japan" titlen i WKF regi. Philip laver mange 100% forsøg, men ingen af scoringerne anerkendes og Philip må desværre "Nøjes" men VM Sølv og titlen "Vice-Verdensmester"
Afsluttende på dagen er der "Grand Champion" - Hvor de fire bedste fra hver gruppe skal kæmpe om titlen, som "Over All Vinder" - Her viser Philip sig virkelig stærk, og møder igen modstanderen fra VM titelkampen. Denne gang slår Philip, den netop kårede verdensmester Yagi Hayato med overbevisende 2-0. Det viser at Philip er i stand til at slå verdensmesteren, denne gang i andet forsøg, men det ændrer jo ikke på fakta fra titelkampen. Philip kæmper sig frem til finalerne i Grand Champion, hvor han igen skal møde en Japaner, han ikke har mødt før. Det bliver en gyser af format, da Japaneren er en afventende kontra kæmper, og Philip får igen ikke point for sine forsøg.
Han rammer Japaneren i hovedet med et hårdt slag, så hans øje hæver op. Dommerkendelsen bliver "For svag teknik"..! - Philip siger efter kampen "Så bliver det virkelig svært at vinde". Kampen kom ud i to gange overtid, i alt 9 min. og Philip var nødt til at gøre nogle forsøg med andre teknikker, hvor Japaneren slog kontra og vandt kampen i de sidste sekunder. I "Grand Champion" var der "kun" et mesterskabsbælte, som vi ser i Boksning. Efter kampen blev Philip overøset med hæder fra alle i hallen, med beskeden "You Are The Champ" - "The Victory Is Yours", samt personligt interview med Indonesisk LIVE TV.
|
Job ”Well Done”: - Præstationerne ved dette VM må siges at være godkendt, udtaler sensei Erling Marcussen og en VM sølv i senior gruppen, er nok den hårdeste gruppe man kan tænke sig. I et VM er det så sandelig også afgørende om en heldig lodtrækningen eller ej. Vi mødte desværre de rigtig stærke kæmpere i de indledende kampe og måtte se os slået. ”Mine kæmpere har arbejdet hårdt og været top motiveret op til dette SKIF VM og jeg glæder mig på deres vegne over at arbejdet har båret frugt og givet de nye kæmpere en stor oplevelse” udtaler han.
/red.
|