­
BUSHI KARATE & COMBAT SPORT

- Polish Open 2016...

Landsholdskæmpere fra Bushi leverer fantastisk indsats ved Polish Open..!

- Tre af vores landsholdskæmpere fra Bushi, deltog i Polish Open d. 8. - 9. oktober 2016. Stævnet som er et internationalt Karate Grand Prix er et såkaldt "Resultatstævne", som tillige er afgørende for udtagelse for det Danske landshold til Nordisk,- Europa,- og Verdensmesterskaberne i 2017.

Laura Lyck leverede en magtpræstation, ved at slå samtlige modstandere, fra b.la. Malta, Norge og Danmark i de indledende runder. I finalen stod hun op imod Hviderusseren Maria Alekseeva, som er Bronzevinder ved det præstigefyldte WKF VM. Laura taber knebent finalekampen med beskedne 2-1 og en velfortjent sølvmedalje er hjemme.

Laura søger om lov til at stille op i Juniorklassen, som er klassen for de 16-17 årige kæmpere. Laura præsterede sit til dato flotteste resultat, idet hun gik hele vejen til Guldet, ved at feje alle modstandere af banen. Finalen vinder hun overbevisende 3-0 mod Slovakken Nina Jenzova. Imponerende indsats af den 15 årige Laura med en score på 19-2 i fem juniorkampe.

polish 2016 01- Fra venstre: Caroline P. Jensen, Philip Carlsen & Laura Lyck -
polish 2016 02- Laura Lyck øverst på skamlen med Guld, i sin hidtil bedste præstation -

- Philip Carlsen, stiller vanen tro op i klassen senior +84 kg. Han møder en Polak i første runde son han besejrer 2-0. Anden kamp vinder han overbevisende 8-0 mod Letland. Tredje kamp med en Englænder slutter 0-0 efter endt kamptid og skal afgøres på dommerafgørelse med flag, som ikke er til Philips fordel. Englænderen vinder og går videre til finalen og Philip skal nu kæmpe om Bronzemedalje. Her sætter han en Polsk kæmper på plads, igen med suveræne 8-0 og Bronzen er hjemme.

Senere stiller Philip Carlsen op til Holdkamp for Danmark, hvor det Danske kumitehold vinder Guldmedalje. Philip vinder den afgørende kamp for Danmark med flotte 10-0 over sin modstander.

På måtten er også Juniorkæmperen Caroline Petra Jensen, som desværre taber sin første kamp mod en Hviderusser med cifrene 1-4. Hviderusseren taber senere i de indledende runder og mulighed for opsamlingskampe om Bronzemedaljer er desværre udelukket.

Bushi viser igen, at have potentiale til at begå sig på det absolutte topniveau indenfor Karate.

/red.

­